”Et tidløst venteværelse uden freddrift og bevægelse, dagene går i ét i hukommelsen, som om ingen kom og gik, som om alle var der samtidigt.”

Dramatikeren Tordis skal afsone tredive dage, da hun er blevet snuppet for spirituskørsel. Så med sin alt for store kuffert ankommer hun for at ’indlogere’ sig i fængslet i Sandefjord, og hun gør det med en overbevisning om, at det for hende som dramatiker vil være god research at skulle leve disse tredive dage bag tremmer. Men hurtigt må hun sande, at alt det hun har med i rygsækken ikke rigtigt kan bruges til noget inde i fængslet, her er det andre normer og regler, som gælder. Tonen er rå og nøgen og humoren ligeså. Hun må sande, at hun ikke bor på et værelse, men derimod i en lille celle, hvor hun måske, hvis hun er heldig, kan finde et helt sæt rent sengetøj. Hun oplever, at hendes kreative proces med at skrive går i stå, ja de avisartikler hun har taget med, de bliver ikke læst, for det er på en eller anden måde forkert. Hun havde forventet at kunne få noget for hånden, men det er helt skævt.

Pludselig ser Tordis sig selv melde sig på diverse kurser, hun ser Paradis Hotel, hun begynder at sy høner, og hun får godt gang i strikketøjet. Det er svært at finde sin plads i hierarkiet, og der opstår et mærkeligt vakuum, for alle dage går i et, samtidig med at de indsatte tæller dagene til, de kommer fri. Og da Tordis så efter de tredive dage kommer hjem, så er det som om, verden har stået stille. ”Ingen overraskelse, ikke noget sladder, intet nyt, som om verden har stået stille mens jeg har været på en anden planet.”

Tredive dage i Sandefjord udkom i Norge i 2011 og udkommer først nu på dansk i en god oversættelse af Karen Fastrup. Sproget er flydende, og sætningerne er på bedste Vigdis Hjorth maner meget meningstunge, og jeg skulle da også lige finde det rigtige tidspunkt til at læse denne bog, for Vigdis Hjorth kræver noget af sin læser. Tredive dage i Sandefjord er ikke hendes bedste bog, men den er helt klar læseværdig.

Vigdis Hjorth, Tredive dage i Sandefjord, oversat af Karen Fastrup, Turbine, 2025, 256 sider.