Hvad gør man med ubetalte regninger, børnenes problemer i skolen og hjertesorg? Man tager da på tur i en autocamper og glemmer alt om rudekuverter. Det er i hvert fald hvad Anna gør med sine to døtre Chloé og Lily.

Det ligner ellers ikke Anna at gøre noget så impulsivt, men efter at have mistet sit job er livet er blevet for uoverskueligt, og noget skal der gøres for at ryste posen. Håbet er at finde ro, nærvær og forsoning langt væk fra alt.

Turen bliver dog langt fra idyllisk. Det er ikke pigernes drømmescenarie at køre rundt i Skandinavien i en autocamper med deres mor og hinanden, og undervejs bliver det også tydeligt, at man ikke kan køre fra alt. Relationerne slår revner, og gamle sår dukker op til overfladen.

Fortællingen kredser om skyld, moderskab og håbet om forsoning – i et landskab lige så smukt som det er barskt. Men det er selvfølgelig aldrig for sent at finde lys i livet igen.

Vi hører skiftevis fra Anna, Chloé og Lily, der skiftes til at være fortællere fra kapitel til kapitel, og vi kommer som læser på den måde helt ind under huden på dem alle tre og får hver deres syn på de samme ting, hvilket fungerer rigtig godt, men som også er lidt hjerteskærende. Som læser sidder du og holder vejret og håber, at forviklinger og misforståelser kan afløses af samhørighed og fællesskab.

Bogen kredser om nogle svære emner, men er alligevel let at læse. Virginie Grimaldis skrivestil er varm og hjertelig og som læser har du hele tiden en forventning om, at det nok skal gå og venter tålmodigt på den silver lining, der må komme.

Oplagt sommerferielæsning.

Læs også anmeldelsen af Dage efter Pierre af samme forfatter.

Virginie Grimaldi: Lad os tænde stjernerne, Alpha forlag, april 2025, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, 400 sider.