Du kender med sikkerhed navnet Lone Kühlmann. Hun arbejdede i 18 år på TV-avisen og hjalp altså en hel generation danskere med at blive nyhedsmæssigt ’klædt på’ til hverdagen. Hun har skrevet et hav af debatbøger, men med ”Dronningens tid” træder hun ind i en ny verden. Dette er nemlig hendes skønlitterære debut. Og sikken én.

Kühlmann har en elegant og velformuleret pen, og du kommer til at lede endog meget længe efter en mere velflydende og letfortalt historie. Jeg vil ikke udelukke, at jeg er ekstra begejstret, fordi hun skriver i et sprog, jeg selv har brugt, og som repræsenterer en tid, hvor verden måske ikke var bedre, men i hvert fald i et meget spændende opbrud.

Om jeg skulle have ladet én af mine dygtige kvindelige medanmeldere på Bogblogger give denne herlige fortælling et skud, strejfede mig tidligt, for hovedpersonen Hanne, der træder ind på Danmarks Radio i 1972 lige til Kong Frederik d. 9.’s død og valget om Danmarks optagelse i EF, ville med sikkerhed kunne have rigtig godt af lidt kvindelig identifikation. Jeg valgte dog at tage den, fordi … ja, fordi jeg ikke kunne holde op med at læse.

Alt er set fra et kvindeligt synspunkt. Og Kühlmann har sat sin handling i en tid, hvor de ’gamle’ mandschauvinister måtte se sig angrebet fra alle sider af de nye, unge og energiske kvinder, der kom mod dem og indtog stillinger i arbejdsdanmark, de selv indtil da nærmest havde haft monopol på. Det er seksuel frigørelse, frie tanker, kønsroller i en på mange måder revolutionerende tid. Og jeg elsker det.

Når vi i dag bliver forargede over, at der dukker MeToo-sager op, og at der de fleste steder stadig ikke er reel ligeløn, så sætter ”Dronningens tid” det hele lidt i relief. For mens der stadig er masser at kæmpe for, og ingen bør stoppe, før det sidste hak på listen er sat, så er det næsten skræmmende at opleve, hvor vi faktisk kom fra, da kvinder i Danmark først begyndte af komme ud på arbejdsmarkedet og ’stjal’ mændenes jobs.

Det er nok også vigtigt at understrege, at Kühlmann selv har forklaret, at mens de større historiske personer er rigtige, så er resten af personerne frit opdigtet. Hændelserne og den opførsel, mange kvinder blev udsat for, var til gengæld desværre mere hverdag på danske arbejdspladser, end de var sjældne. Og med dette bagtæppe, følger vi Hanne, der bliver involveret i både større begivenheder og mindre historier, mens hun skal navigere i en mandsdomineret verden.

Bogen er vitterligt fremragende. Især fordi den rammer mig. Jeg kan nu langt bedre forestille mig, hvordan mine tyske venner har det, når vi taler om 2. Verdenskrig. Det var jo ikke dem. Måske heller ikke deres forældre. Men deres bedsteforældre har med større sandsynlighed haft en aktie i begivenhederne. Jeg vil på det stærkeste anbefale alle generationer at læse bogen. Det er ren skolegang – på den fede måde.

Lone Kühlmann: ”Dronningens tid”, Forlaget Gyldendal, 288 sider, udkom oktober, 2024

Læs også:

Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden

Katarina Widholm: Toner af længsel

Louise Voller: Giften under isen