Louise Voller: Giften under isen
Der er meget få ting, der kan glæde mig så meget, som når en forfatter virkelig ved noget om det, vedkommende skriver om. Og når du vælger at sætte dine rammer for din fortælling i Grønland, så skal du dæleme vide noget om Grønland. Det gør Louise Voller.
Louise er til daglig undersøgende journalist, og er derfor bekendt med processen at grave ned i dybderne for at finde svar. Derfor falder det hende nok også ganske naturligt at skrive en historie som ”Giften under isen”, der på trods af den lidt ugennemarbejdede titel virkelig leverer på handlingen.
Peter arbejder for Udenrigsministeriet, og Astrid arbejder som journalist. Nu tager ægteparret til Grønland, fordi Peter skal hjælpe med at dokumentere oprydningen af nogle amerikanske militærbaser. Til gengæld har Astrid har lovet at tage en pause fra sit arbejde som journalist på Dagbladet.
Men allerede ved ankomsten ændrer Peters arbejde sig. Fundet af en række skeletter truer noget arbejde i Sydgrønland, og pludselig er det meget svært for den nysgerrige Astrid at styre sin nyfigenhed omkring sin mands arbejde. Langsomt går det op for hende, at hun måske slet ikke kender sin mand så godt, som hun troede.
Handlingen er virkelig godt skruet sammen. Og så er historien fremragende fortalt. Som den skrider frem, bliver vi viklet dybere og dybere ind i begivenhederne, og vi begynder at forstå Astrids frustration, hendes nysgerrighed og den gru, hun langsomt ser for sig.
På det lidt højere plan får Louise Voller gjort os opmærksom på det, vi og mange andre lande i mange år har udsat Grønland for. Også den uansvarlighed, hvormed meget af det er foregået og blevet håndteret. Så selvom hovedhistorien og dens personer har opdigtede elementer, så er handlingen altså bygget på virkelige hændelser, og det får os også til at tænke.
En rigtig god oplevelse.
Louise Voller: ”Giften under isen”, Forlaget People’s, 375 sider, udkom februar, 2024
Læs også:
Jens Zinglersen: Baser, Grønland og den kolde krig
