// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Morten Hesseldahl: Mørket under isen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Grønland, Spænding

Morten Hesseldahl: Mørket under isen

Skrevet af den 1. november 2021 – 03:18Ingen kommentarer

Det er knap halvanden uge siden jeg blev færdig med at læse denne bog. Men hvad handlede den egentlig om? Det fortaber sig lidt i tågerne indtil jeg får læst på bagsiden og der i gennem får opfrisket min hukommelse. For plottet i denne bog minder meget om plottet i den bog, som jeg læste lige inden.

Begge finder sted i Grønland og har et miks af storpolitik, simple forbrydelser og socialrealisme og skummel fortid.

I “Mørket under isen” – som denne anmeldelse handler om – møder vi den tidligere elitesoldat Pipaluk, der voksede op i Grønland, men pludselig en dag tog væk, gik ind i Forsvaret og siden arbejdede for efterretningstjenesten.

Omstændigheder tvinger hende til at rejse tilbage til Grønland for at udrede trådene i et speget storpolitisk spil, hvor forfatteren på fornem vis tilsætter en god portion af virkeligheden i Grønland netop nu.

Med nedlagte amerikanske baser under indlandsisen, stigende kinesisk interesse for at investere i Grønland og grønlandske politikere, der ikke har nogle grænser for hvor langt de vil gå for at opnå selvstændighed.

Historien er ganske udemærket. Plottet er realistisk og der er en god portion action og hektisk afslutning. Men vigtigst af alt, så illustrerer Hesseldahl ved hjælp af skønlitteraturen hvad der er på spil i Grønland i disse år. Og det er ikke småting.

Morten Hesseldahl: Mørket under isen. Modtryk, 2021. 334 sider.

Der er lukket for kommentarer.