Franz Kafka er én af de mest feterede forfattere i verdenshistorien. Hans forfatterskab er relativt smalt men uhyre intenst. Det hænger naturligvis sammen med, at han blot blev 40 år gammel. Men i ”Kafkas hjerte” giver Søren Jessen os et visuelt indblik i det, der drev den mest produktive periode af Kafkas liv – og han gør det med tegninger.

Kafka er en lidende ung mand, der bor sammen med sin mor og far i en lejlighed i Prag. Han arbejder i et forsikringsselskab og hader det. Han brænder for at skrive, men i alt for lange perioder føler han, at der intet konstruktivt kommer ud af ham. Han må endda fortælle sin forlægger, at den planlagte tekstsamling nok må skrottes.

Men en dag drømmer han, at han kaster sit hjerte op, og på godt og ondt hjælper det ham til at se ting i et nyt lys. Han møder den unge Felice fra Berlin og forelsker sig hovedkulds – uden dog selv af kunne genkende følelsen. Og da han får etableret en gensidig lyst til kontakt med Felice, begynder han at skrive som aldrig før – også selvom han har store diskussioner med sit hjerte om, hvordan han skal gribe tingene an.

Søren Jessen har illustreret handlingen så genialt, som man kunne ønske sig. Ikke alene har han viklet meget af teksten ind i tegningerne, som også for at illustrere, hvordan Kafka selv så verden, men hans brug af former og talte billeder er en herlig påmindelse om, hvordan verden kan se ud for den, der for alvor føler og mærker den.

At han direkte lader Kafka have konfrontationer med sit hjerte, og at han gemmer det i en skotøjsæske i sit skrivebordsskab, er endnu et billede, der simpelthen ikke kan tolkes nok på. Afhængighed, nærhed, forvirring, forstyrrelser, klarhed. Jeg elsker hvert et øjeblik af denne bog. Og den skal med mellemrum nydes, hvis jeg ellers selv får tid og overskud til at mærke verden igen.

Søren Jessen: ”Kafkas hjerte”, Forlaget Fahrenheit, 136 sider, udkom maj, 2024

Læs også:
Jeppe Sandholt: Ørn

Anders Worm: Cassiopeias nye stjerne

Lars Kramhøft: Husvild