Da jeg var dreng, begav jeg mig hjertens gerne ned på biblioteket for at læse og låne tegneserier. Jeg var vild med ”Tintin”, ”Asterix”, ”Splint & Co.”, ”Løjtnant Bluberry” og selv de lidt anderledes ”Linda & Valentin”, ”Mortimer” og faktisk mange flere. Da tegneserierne om ”Alex” kom, var jeg helt solgt. Jeg nød det. Det visuelle udtryk iblandet spændende dialog og fængslende handling. Nu har jeg så igen læst en tegneserie.

Det sker faktisk med mellemrum, at jeg bladrer i en tegneserie. Jeg har også tidligere anmeldt et par stykker her på Bogblogger.dk. Men ellers er tegneserier ikke længere noget, jeg aktivt opsøger. ”Husvild” af Lars Kramhøft kan dog få mig på andre tanker.

Hans streg er nemlig virkelig behagelig (oversat: ikke for syret, moderne og mærkelig) og let afkodelig. Det betyder, at den ikke er forstyrrende for min oplevelse af handlingen. Og det, har jeg erfaret, er vigtigt for mig, når jeg skal vurdere min oplevelse af udgivelsen.

Men det er historien og selve handlingen, der i den grad bærer bogen. Vi følger en ung mand på 30, der ikke rigtig har fundet et ståsted i livet endnu, og som strejfer mellem både steder at bo og et stabilt arbejde. Det eneste, han ved med sikkerhed, er, at han vil være forfatter. Men han ser på intet tidspunkt sig selv som en succesrig forfatter. Han sammenligner sig med de største og konkluderer, at også de startede som fattigrøve og vandt først berømmelse meget senere i livet. Han lever en usund tilværelse med sporadiske kvindelige bekendtskaber og en meget suspekt vennekreds.

Vores ven er nok et godt billede på en hel generation af unge og ganske forvirrede unge mennesker, der har svært ved at finde en identitet i det moderne samfund. Hvordan kan du være ensom i en storby med tusinder af mennesker omkring dig? Hvordan kan du føle dig fattig, når du har en drøm, du arbejder på samt 1-2 jobs ved siden af? Hvordan kan du føle dig rodløs, når du altid har tag over hovedet? Hvordan kan du føle dig utilstrækkelig, når du er godt selskab, og du som heteroseksuel mand er ganske eftertragtet af flere kvinder?

Det er en ny virkelighed, og den har ramt en hel generation på en måde, som er ny, og hvor de derfor ikke kan søge hjælp hos deres forældre. For selvom forældrene har prøvet at være både ensomme og har følt sig utilstrækkelige, så er det intet i forhold til det, de unge i dag spejler sig i.

Netop den problematik rammer Lars Kramhøft helt fabelagtigt i ”Husvild”. Jeg voksede ikke op med de problematikker, mange unge i dag står overfor, og som de skal bruge helt nye værktøjer for at kunne forholde sig konstruktivt til. Men det gør mine børn. Og jeg misunder dem det ikke. Men det er en fascinerende verden at skulle navigere i, og Kramhøft har med denne bog givet os et indblik i noget så dagligdags, at det nærmest er gået under radaren.

Det er simpelthen fremragende læsning, og historien rammer mig lige i mellemgulvet med en række meget præcise slag kun afbrudt af let humor fra de mange groteske men også morsomme situationer, han beskriver og sætter sin hovedperson ind i. Jeg kan stærkt anbefale bogen.

Lars Kramhøft: ”Husvild”, Forlaget Fahrenheit, 160 sider, udkom oktober 2022.

Læs også:
Roger Galbraith: Det blæksorte hjerte

Christian Henry: Gruopvækkende fortællinger fra rabarbermørket

Gabriel Tiedt Lange: I paladsets skygge