Claus Lembourn: Langs murene
Med en tysk mor og en dansk far har Claus Lembourn, der er født i 1934, nok ikke været barn i det mest identitetsharmoniske hjem i sine tidligere barneår. Men det, der med relativ stor sandsynlighed har været en svær start på livet, kommer i den grad os til gode i ”Langs murene”. For vi får ikke alene et meget balanceret værk med respekt for både den danske frihedskamp og det, Tyskland for ham repræsenterer.
Du skal ikke læse mange sider hen for at forstå, at Lembourn er stor beundrer af Johan Wolfgang von Goethe. Han lader ad flere omgange sin hovedperson Carl deltage i tyskundervisning, hvor netop Goethe er på programmet. Gennem beskrivelserne i disse scener lærer vi, at Lembourn i den grad ved, hvad han taler om. Og det er herligt.
Som sagt hedder hovedpersonen Carl, og han er en ung mand, der går i 2. g i gymnasiet. Han har i det skjulte arbejdet som kurér men vil gerne være rigtig modstandsmand. Og da den mulighed melder sig, får han mulighed for at blive det, han selv betegner som ’et ægte mandfolk’. Men er alt mon så rosenrødt, når det først brager løs omkring ham?
Med ”Langs murene” leverer Claus Lembourn endnu en flot skæbneberetning fra 2. Verdenskrig. Og denne gang bevæger han sig et par spadestik ned i den danske modstandsbevægelse i vinteren 1944-45. Og der er både masser af spænding og liv i fortællingen.
Jeg kan virkelig godt lide den måde, Lembourn skriver på. Det er kort, skarpt fokuseret (derfor er hans bøger heller ikke lange, tunge mursten), præcist, vedkommende og relevant for handlingen. Ingen beskrivelser, der ikke skal bruges; ingen dialog, vi ikke får glæde af; ingen handling, der er irrelevant. Og så elsker jeg hans kærlighed til det tyske sprog og digtekunsten. Vi får flere eksempler på korte, flotte digte, og det sætter hele den hårde tid og bagskærmen for handlingen skarpt i relief.
Stærkt gået, Lembourn. Jeg læser gerne mere.
Claus Lembourn: ”Langs murene”, Forlaget Læselyst, 148 sider, udkom maj 2023.
Læs også:
Claus Lembourn: Ildtid
