Frihedskæmper. Modstandsmand. Det er nogle af de få helte, vi har i nyere danmarkshistorie: de mænd og kvinder, der satte livet på spil for at deltage i kampen for Danmarks frihed. Modstandsbevægelsens historie bliver tit fortalt med vægten på dramaerne, på de dræbte og sårede eller på de svære valg, de aktive modstandsmænd stod i undervejs. Andre gange er udgangspunktet dilemmaet mellem samarbejdspolitik og aktive modstand. Ofte kommer modstandsbevægelsen til at blive omtalt i bestemt ental, som om der kun var én modstandsbevægelse med én vilje.

Sådan var det naturligvis ikke. Modstandsbevægelsen bestod af mennesker med vidt forskellig baggrund og mange forskellige årsager til at tage del i den aktive kamp. Nogle havde en national baggrund og kæmpede for Danmarks ære og befrielse, andre kæmpede for demokrati og mod fascisme og nazisme. Og mange var måske slet ikke så ideologiske, men blev trukket ind i modstandsarbejdet af personlige årsager.

Folk kom med vidt forskellig politisk baggrund – og nogen havde slet ingen – og der var både konservative, kommunistiske og socialdemokratiske modstandsgrupper. De fandt sammen i Frihedsrådet, men det ændrede ikke på, at der var store politiske uenigheder i selve modstandsbevægelsen, og at disse uenigheder ofte bliver tonet ned i historieskrivningen om modstanden.

Det råder 100 danmarkshistorier nu bod på i Modstand, det nyeste bind i serien, der kommer her i jubilæumsforåret. Niels Wium Olesen er den kompetente forfatter, der tør sætte skarpt på de store forskelle der faktisk var internt i modtandsbevægelsen – og især på forskellene i hvad man ønskede skulle ske, når nazisterne havde forladt landet.

Olesen viser kyndigt, at de politiske fronter ændrede sig i takt med krigslykken, men også at centrale aktører allerede tidligt begyndte at forberede sig på situationen efter krigen. Skulle man se mod øst eller vest? Mod kommunismen eller mod de vestlige demokratier? Det var ikke givet, at Danmark blev frit uden blodig kamp, og det var bestemt heller ikke givet, at danskerne efter krigen igen ville stemme på de gamle magtpartier – dem, der stod bag samarbejdspolitikken. Tværtimod, kan man sige.

Modstand er velskrevet og et interessant indblik i en del af modstandens historie, som vi ikke taler så meget om, og er derfor anbefalelsesværdig for alle, der interesserer sig for 2. verdenskrig og for Danmarks nyere politiske historie. Og ja, vi kan faktisk godt tåle endnu en bog om besættelsen, især når den er så saglig og faglig, og tager et lidt overset emne op.

Modstand er toogtredivte bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 100 kr stykket.

Vi har anmeldt alle bindene – søg på 100 danmarkshistorie i søgefeltet.

Niels Wium Olesen: Modstand. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkommer 2. april 2020