I dette sjette bind af Galbraiths serie om privatdetektiven Cormoran Strike og hans sekretær og medhjælper Robin Ellacott, er der amoriner i luften mellem de to. Man har jo haft på fornemmelsen, at noget var under opsejling, og nu tager det fart. Men desværre tager det også noget tempo ud af bogen, og kærligheden mellem de to er med til at gøre den over tusinde sider lange bog for lang. Det vender vi tilbage til – plottet først.

Strike og Ellacott bliver opsøgt af Edie Ledwell, en kvinde, der føler sig truet på livet. Sammen med en mandlig partner, Josh Blay, udgiver hun kulttegneserien “Det blæksorte hjerte”. Den er der mange, som ikke kan fordrage, og det giver genlyd på internettet. Ondsindede personer lægger tegneseriens forfattere for had, og de frygter nu for deres liv. Desværre har vores hovedpersoner ikke tid til at tage denne sag, og det skulle de måske have gjort. For der går kun kort tid, før forfatterne bliver overfaldt, og Edie dør af knivstik. Det får Cormoran og Robin til at kaste sig over sagen, for morderen skal findes.

I jagten på forbryderen trænger de to efterforskere dybt ind i internettets afkroge, der hvor internettrolde, kvindehadere, fascister og konspirationsteoretikere har fri leg. Og så alligevel ikke helt fri leg, når det er Cormoran og Robin, der går på jagt. Det er dog på ingen måde risikofrit at jage internettrolde, og under det langvarige og svære opklaringsarbejde, bliver truslerne mere og mere håndgribelige. Ikke mindst i takt med, at parret kommer tættere på en af de virkelig slemme onlinepersoner, som huserer under navnet Anomi. Her har vi et vink med en vognstang om, hvem Cormoran og Robin er oppe mod, da anomi jo er en betegnelse for en tilstand, hvor moralske værdier og normer er nedbrudt.

Plottet fungerer fint. Det er spændende fortalt, der er gode cliffhangers og interessante og vedkommende karakterer. Men hold da op, tingene bliver skåret godt ud i pap. Udskrifter fra nettet og tweets fylder side op og side ned, og man kan godt få tanken, at forfatteren bliver revet med, fordi hun selv har prøvet det. Galbraith har været lagt for had, fordi hun ikke er tilstrækkelig politisk korrekt i sin holdning til kønsidentitet og seksualitet. Tingene bliver også skåret godt og grundigt ud i pap, når det gælder romancen mellem hovedpersonerne, som bestemt ikke kører på skinner. Især ikke da Robin finder ud af, at der har været en anden kvinde på besøg hos Cormoran.

Romantikken burde have været begrænset. Fint at forholdet mellem de to udvikler sig – det har jo været på vej et stykke tid. Men det fylder alt for meget og bliver irriterende, når man sidder på spring efter at følge opklaringsarbejdet og få svar på de mange spørgsmål, som forbrydelsen rejser, og som kommer til syne i takt med, at vi trænger ind i internettets afkroge.

Robert Galbraith: Det blæksorte hjerte. Gyldendal, 1067 sider. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. September 2022