Nina Bunjevac: Bezimena
Tegnede fortællinger har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Lige fra de simple Rasmus Klump, jeg nød som dreng, til Tintin og Asterix-bøgerne, jeg havde glæde af i mine unge teenageår og op til Blueberry, Alix, Linda & Valentin og mange flere i mine sene teenageår. Jeg kan stadig grine af Asterix. ”Bezimena” har et erotisk element, der dog bygger på nogle skræmmende oplevelser fra forfatteren og derved mister alt, der måtte have mindet om pirrende inspiration.
Bunjevac kalder selv handlingen en moderne fortolkning af myten om Artemis og Siproites. I den oprindelige myte ser jægeren Siproites, at gudinden Artemis bader nøgen, og derfor forvandler hun ham til en kvinde. Og ja, selve den grumme fortælling er pakket ind i en fortælling, der kan minde om myten. Men så stopper alle sammenligninger også.
Bogen handler om Benny, en ung, lidenskabelig knægt, der i stedet for almindelige interesser og travlhed med skolearbejde kun har øje for en bestemt pige, kaldet Hvide Becky. Hans liderlighed er så udtrykt, at han bliver smidt ud af skolen, og han må gemme sig i skyggerne, mens han vokser op i sin egen verden.
Han får arbejde i Zoologisk Have, og en dag ser han igen Hvide Becky med en veninde. Hun er endnu smukkere som voksen, og hans begær vender tilbage med et brag. Hun efterlader en skitsebog, han tager som et tegn på en invitation, og snart er hans seksuelle fascination tilbage, hvor den var i skoleårene.
Men hvad er egentlig virkeligt, og hvad er ren sygdom og kriminelle handlinger?
Bunjevac har selv været udsat for adskillige voldtægtsforsøg, og det sætter hele handlingen i et forfærdeligt lys. Det er ekstremt sundt at læse historier, få en oplevelse, lære konteksten og derefter få en helt ny oplevelse. Det fik jeg i den grad med ”Bezimena”.
Nina Bunjevac: ”Bezimena”, Forlaget Fahrenheit, 226 sider, på dansk ved Dennis Jacob Rosenfeld, udkom april, 2024
Læs også:
Jeppe Sandholt: Ørn