I Rusland sænker mørket sig igen over Gulag. Der var en tid, hvor arkiver blev åbnet, overlevende kunne fortælle om rædslerne og borgerne kunne få et glimt af sandheden om de lejre, der i årtier var en integreret del af Sovjet-regimet og kostede millioner af mennesker livet. Nu lukker Rusland sig igen om sin fortid, sandheden skjules og fortiden pudses op til at understøtte fortællingen om det store Moder Rusland.

Men ånden er ude af flasken, og fortiden forsvinder ikke blot fordi magthaverne finder det opportunt. Allerede i Sovjettiden skrev Solsjenitsyn om Gulag Øhavet, og siden er det væltet frem med såvel øjenvidneberetninger (f.eks. Ginzburgs Min tunge vandring) og skønlitteratur (f.eks. Sergej Lebedev), der fortæller som skueprocesserne såvel som lejrlivet.

Viktor Funks Vi begriber det ikke er en del af denne bølge. Funk selv er født i Kasakhstan, men bor nu i Tyskland. Som historiker har han indsamlet vidnesbyrd fra de overlevende, og Vi begriber det ikke tager udgangspunkt i virkelige mennesker og virkelige handlinger – men dog omskrevet i romanform.

I romanen interviewer Funks alter ego Alexander overlevende fra Gulag. Det er ved at være sidste udkald for at få de personlige beretninger fra de nu ældre mennesker, og en dag møder han fysikeren Lev Misjtjenko. Lev vil ikke bare fortælle, han vil også have Alexanders hjælp til at rejse tilbage til resterne af den gamle lejr i Gulag.

Lev blev som så mange andre sovjetiske soldater taget som krigsfange af nazisterne i 1941. De fleste sovjetiske krigsfanger blev sultet ihjel i tyske lejre, men Lev overlever takket være hjælp fra en tysk soldat. Han endte i den vestlige zone, og de allierede soldater advarer ham mod at rejse tilbage for rygterne om at løsladte krigsfanger ikke bliver modtaget med åbne arme af Stalin har allerede spredt sig. Lev insisterer dog – han vil hjem til sin forlovede Svetlana.

Desværre har de allierede ret. Lev blev arresteret, og efter den perverterede stalinistiske logik bliver han idømt lejr for landsforræderi. Hvordan kan han ellers have overlevet det tyske krigsfangenskab, hvis han ikke var landsforræder? Så Lev må videre til en ny lejr, denne gang i Sovjet, og uden at have mulighed for at skrive til sin forlovede. Hun ved end ikke om han har overlevet krigen – og han ved ikke, om hun stadig lever.

Funk indsamler i små bidder fortællingen om livet i lejren, om Lev og Svetlanas kærlighed og om hvordan man holder sammen på sig selv, når en selv eller ens pårørende er dømt til lejrene. Det er der kommet en vedkommende og stærk roman ud af.

Det er måske ikke helt på niveau med f.eks. Lebedev, men den er lettere tilgængelig og kan nå et bredere publikum, herunder en læserskare der har en mindre forviden om Gulag.

Viktor Funk: Vi begriber det ikke. 215 sider, Klara W. Oversat af Ann-Claire Olsen, udkom 21. juni 2024