Sovjet forsvinder aldrig helt. Arven fra den gamle supermagt lever videre i Ruslands politiske, sociale og kulturelle liv, og mange mennesker lever stadig med arrene efter det kommunistiske terrorregime. Lejrene er måske tømt, men resterne står stadig tilbage i landskabet og i menneskernes sind. Det vil helt bogstaveligt tage generationer, før de sidste spor er væk.

Den navnløse fortæller har for eksempel hverken lod eller del i Sovjettidens forbrydelser. Han var barn i supermagtens sidste tid, men inden han når voksenalderen har regimet forladt denne verden. Det har den mystiske ældre, blinde mand, der havde sommerhus – datja – ved siden af vores fortæller også. Han kaldes Bedstefar To, men ingen ved helt hvem han var eller hvad der kostede ham synet. Nu lever han kun, symbolsk, i fortælleren, der fik en blodtransfusion for denne ellers ikke særlig sympatiske ældre mand.

Fortælleren forsøger som voksen at finde Bedstefars To spor. Hvad skete der med ham? Hvorfor var han, som han var? Rejsen fører ham til tundraen, til de sølle rester af det, der engang var helvede på jord og som nu mest af alt er en kirkegård, fyldt med ruinerne af tortur, sult og kulde. Heroppe, ved Europas og glemslens rand kan han endelig flette Bedstefar Tos historie sammen med historien om et rædselsvækkende kapitel i menneskehedens historie: Gulag.

Ved glemslens rand er fascinerende og skræmmende, en roman om menneskelig ondskab og ligegyldighed. Det er en skildring af et grusomt regime og de mennesker, der levede med, mod, under og for det. Kan grusomhed og menneskeværd gå hånd i hånd? Lebedev tvivler, og som romanen skrider frem bliver forbrydelserne værre og dysterheden tungere, mens vi møder overlevere og gerningsmænd og alle dem, der var begge dele.

Ved glemslens rand kræver meget af sin læser. Jeg oplevede, at jeg skulle yde bogen fuld koncentration for ikke at tabe fokus i det nogengange meget drømmende beskrivelser. Nogen vil elske den helt særlige fortællermåde, mens andre måske vil tabe tråden. Det er ikke en let bog, men til gengæld en tankevækkende bog.

Forlaget Palomar har meget sympatisk valgt at præsentere oversætter Lotte Jansen med et par linjer på bagflappen. Det er meget sympatisk, for oversættere får generelt alt for lidt opmærksomhed. Det må andre forlag gerne lade sig inspirere af!

Sergej Lebedev: Ved glemslens rand. 305 sider, forlaget Palomar. Oversat af Lotte Jansen, 2018