Jeg er ikke overordentligt bekendt med Det Svenske Akademi samt processerne for udvælgelse af modtagerne af de forskellige Nobelpriser. Derfor skulle jeg også læse et godt stykke ind i Basile Panurgias’ ”Tvivlen” samt søge på et par navne, før jeg forstod, at der var tale om en sand historie. Og føj for pokker, hvor var den sand.

Panurgias var selv personligt ven med Jean-Claude Arnault, der blev dømt for hele 18 tilfælde af voldtægt. Det er ikke godt for noget eller nogen, og når først vi har forstået gruen i de oplevelser, hans ofre har haft, og vi kigger dybere ned i efterspillet, så var det heller ikke noget, der kastede et specielt attraktivt lys henover den ellers så elitære og stærkt besungne Nobelkomite inden for litteratur.

De mange vidneudsagn har nemlig vist, at Arnault, der var gift med et medlem af komiteen, måske ikke var ene om af bruge sin magtposition over for kvinder både seksuelt og i andre sammenhænge. Det har efterladt komiteen med nogle gevaldige ar på sjælen, heldigvis.

”Tvivlen” handler om én af de mest profilerede meetoo-sager, der indtil videre er kommet frem. Den indeholder eksempler og sammenligninger fra alle områder af den kulturelle verden, og vi kender til mange af dem, idet de efterfølgende figurative lynchninger er foregået i fuld offentlighed.

Der, hvor bogen for alvor er genial, er i den måde, den er skrevet på. Panurgias skriver den nemlig i du-form til sin gamle ven, Jean-Claude, mens han dykker længere og længere ned i materien. I den proces udstiller han også sin egen magtesløshed og tvivl over for mødet med det uundgåelige. Han mener ikke, han nogensinde selv har gjort sig skyldig i noget, der kunne ende som en meetoo-sag, men mellem linjerne kan du også læse, at han priser sig lykkelig over, at et tidligere kvindeligt bekendtskab ikke har set sig sur på ham og kastet ham under bussen. Han føler sig sikker på, at det ville have kostet ham karrieren – også selvom der ikke var skyggen af sandhed over anklagerne.

’Du’-formen er ekstrem sværd at mestre, og det formår Panurgias. Virker det ikke, er det meget underligt at læse. Virker det, bliver det intenst og meget personligt. Og det gør det her.

Vi oplever en nærmest lidende forfatter, der ikke vil tro det værste om sin gamle ven, men som også forkaster ethvert forsvar af dennes handlinger. Det er meget flot formidlet.

Men bogen handler også om tilgivelse. Hvor er tilgivelse passende? Hvornår er den overhovedet mulig? Hvornår skal den søges? Det er en intens og betydningsfuld fortælling. Og på en eller anden måde er den slet ikke færdig endnu.

Basile Panurgias: ”Tvivlen”, Holgers Forlag, 208 sider, på dansk ved Mikael Arnbjerg, udkom august 2023.

Læs også:
Trude Teige: Tilgiv aldrig

Rikke Viemose: Håndbog for privilegieblinde mænd

Novellix: Fire Nobelnoveller