Om dødsfald, familierelationer og søskendehierarkier, der holder ved fra barndommen.

Karen, Maren og Mette bringes sammen igen, da deres mor dør. Karen fra sit travle storbyliv med prestigefyldt job, høje hæle og ingen børn. Maren, hjemmegående husmor og gravid for fjerde gang med sit tvivlsomme valg af far og partner, Knud. Mette, skrøbelig og hjemmeboende hos den nu afdøde mor.

Og lige så forskelligt de lever, lige så forskelligt reagerer de på situationen.

Karen, der er ældst, har altid været den handlekraftige, men også ude af stand til at tale om sine følelser eller tage imod omsorg. Heller ikke fra kæresten Leo, der forsøger at støtte hende.

”Bortset fra barnets medfødte behov har hun aldrig brudt sig om omsorg. Heller ikke fra ham. Det der nåh, lad mig give en hånd, jeg er her, bare sig, hvad du har brug for, har altid udløst irritation. Hun kan selv! Hun er tryg, når hun kan selv. (…) Hun bryder sig ikke om at overlade ansvaret for sine følelser til andre”.

Maren, den mellemste, befinder sig i en form for apatisk stilstand – både i forhold til situationen, men også sit liv generelt.

”Mette kan føle, Karen kan handle. Selv kan hun bare forsøge at holde sig oprejst i det liv, der er hendes. (…) For at holde sig oprejst kræves der ikke ånd, men styrke, og når den ikke slår til, stædighed”.

”Du ejer ikke fantasi til at blive lykkelig”, har Karen sagt til Maren og det har sat sig fast.

Mette, den yngste, regnes mest for sart og skrøbelig og som én, de to andre skal passe på og tage hensyn til. De taler henover hovedet på hende, men i kulissen rumsterer Mette med sit eget.

Vi befinder os skiftevis i nutiden og i deres barndom, der stille foldes ud og giver læseren et indblik i, hvad de tre søstre er rundet af, hvem, deres mor var, og hvordan rollerne endte med at blive fordelt, som de gjorde.

Bogen er utrolig velskrevet, en stor sproglig fornøjelse, og handlingen er rørende, men usentimental og vedkommende for os alle.  Den er en vigtig påmindelse om dynamikken i søskenderelationer, om at vi kan vokse op i det samme miljø og sidde tilbage med hver sine oplevelser, og om hvordan man kan bryde ud af den rolle, man er blevet tildelt.

En kæmpe anbefaling herfra.

Marianne Rohweder, Døtre, forlaget Grønningen, 278 sider, september 2032.