Lucy Foley: Lejligheden
Lucy Foleys tredje krimi på dansk er noget af en sværvægter. 463 siders intens spænding med lyssky naboer, knirkende lejlighedsdøre og lumske kældre. Er du til spænding på så godt som hver eneste side, går du ikke galt i byen med hendes nye bog ”Lejligheden”.
Handlingen er temmelig stram. Den unge Jess kommer til Paris for at tilbringe lidt tid sammen med sin bror i hans lejlighed. Broren, Ben, er journalist, og faktisk bliver Jess meget overrasket over, hvor flot en lejlighed, han bor i. Men endnu mere overrasket er hun over, at han ikke er hjemme. Hun får dog adgang til lejligheden, men det bliver mysteriet ikke mindre af.
Hendes møde med naboerne i de øvrige lejligheder gør hende i første omgang ikke klogere på, hvad der er sket med hendes bror. Langsomt går det dog op for hende, at Ben måske arbejdede på en historie, naboerne ikke nødvendigvis var store støtter af. Men hvad i al verden er det for en historie? Og hvor er Ben blevet af?
Hvis I nogen sinde har set Alfred Hitchcocks fantastiske film ”Rear Window” med James Stewart, Grace Kelly og Raymond Burr, så forstår I, hvordan denne bog er skrevet. Forestil dig, at du sidder med en kikkert og betragter dine naboers gøren og laden, mens du selv har benet i gips og simpelthen ikke kan så meget andet. Okay, sådan er bogen ikke, men jeg kunne faktisk godt forestille mig, at Foley er blevet lidt inspireret af den måde gøre historien meget nær, for det er lige præcis sådan, ”Rear Window” er. Og det virker.
Hun har blot udvidet oplevelsesuniverset. For i bedste ”Game of Thrones”-stil er hvert enkelt kapitel fortalt af en ny betragter. Det betyder reelt, at vi møder alle Bens naboer – på godt ondt. Og vi får deres tanker og oplevelser fortalt i 1.-person. Men det er også her, fortællingen er lige ved at knække.
Lad mig lige understrege, at Foley er god til denne forfatterøvelse med at se den samme handling fra forskellige sider og at fortælle sin historie ud fra flere synspunkter. Det er en virkelig vanskelig stil at skrive i, så bare det at komme i mål er at betragte som en mindre sejr. Men der er meget stor forskel på at fortælle en handling ud fra en række teenagepigers synsvinkel, eller en række bryllupsgæsters synsvinkel og så at fortælle en handling ud fra en række meget forskellige beboeres synsvinkler. Teenagepiger kan naturligvis være meget forskellige, men skal de forholde sig til det samme emne, så kan det være lettere at skrive. Det samme gælder bryllupsgæsterne, fordi de alle skal til den samme fest. Men er det beboere i et luksuslejlighedskompleks, så er det ikke let. Den eneste, der for alvor skiller sig ud, er den letteste af dem, nemlig portnerkvinden, der kommer fra et helt andet socialt lag. De øvrige er stort set nødt til at lægge sig op af Lucy Foleys egen heldigvis rigtig gode skrivestil. Ellers bliver det også for mærkeligt at læse sammenhængende. Projektet lykkes for Foley. Men det er ikke altid lige elegant.
Til gengæld er handlingen virkelig god og spændende, så små finurlige skriveeksperimenter har let ved at tage bagsædet. Og som altid værdsætter jeg, når jeg skal helt om på de sidste sider for at få opklaringen. I dette tilfælde er det oven i købet forbundet med en solid dosis af ’Det så jeg dælme ikke komme’. Og det er jo bare fantastisk for læseoplevelsen.
Lucy Foley skuffer med andre ord ikke det mindste med ”Lejligheden”, så den kan du godt sætte på ønskelisten.
Lucy Foley: ”Lejligheden”, Forlaget People’s Press, 463 sider, på dansk ved Randi Bjerre Høfring, udkom juni 2023.
Læs også:
Lucy Foley: Jagtselskabet
