Lucy Foley: Gæstelisten
Da jeg først fik ”Gæstelisten” i hånden, var jeg overbevist om, at jeg var gået ind i en tidsmaskine. Stemningen af den klassiske krimiforfatter, Agatha Christie, bredte sig i mig som varmen fra et brusebad på en kold efterårsdag. Og selvom Lucy Foley ikke er Agatha Christie, og selvom det – indrømmet – viste sig, at der ikke var meget ”Mordet på Nilen” eller ”mordet i Orientekspressen” over ”Gæstelisten”, så er denne bog en helt særlig oplevelse.
Jules Keegan, ejer af magasinet The Download, og Will Slater, vært for et reality tv-show, er værter for årets bryllup på den afsides liggende irske ø, Cormorant eller på irsk, Inis an Amplóra – Skarv-øen. Men brylluppet ender overhovedet ikke, som de to kendisser havde håbet på. Hemmeligheder fra fortiden, jalousi, hævn, sex og kærlighed er en farlig cocktail, når det bliver blandet i et bryllup – og snart finder gæsterne et lig.
Efterhånden som hemmelighederne bliver afdækkede, viser det sig, at flere og flere af gæsterne faktisk har et motiv til mordet, og det gør ikke stemningen bedre.
Selve opbygningen af bogen virker temmelig inspireret af den gamle Christie. Men den er skrevet anderledes. Meget anderledes. Ja ja, sproget er mere moderne – og heldigvis for det, da. Alle referencerne og perspektiverne er formidlet i et nyt og lækkert formuleret univers. Vi har med ægte mennesker fra den rigtige verden at gøre, og de er fulde af fejl, liv, lyst og en hel masse andet. Det er alt sammen godt.
Foley har i denne, hendes første bog oversat til dansk valgt en skrivestil opdelt i kapitler set fra de forskellige hovedpersoners synspunkt. Hvert kapitel har et navn på en af hovedpersonerne, og det denne persons tanker og oplevelser, du får i dette kapitel. Men hun har også valgt at skrive alle disse kapitler i jeg-form – alle undtagen kapitlerne, der foregår i nuet kaldet ’Bryllupsnatten’. De kapitler er i 3. person.
Idéen er fremragende, men det kræver en nærmest umulig skrivekunst at levere sådan en form sikkert – blandt andet fordi Foley skal kunne tænke som mange forskellige personer; både mænd og kvinder, yngre og ældre. Det ene øjeblik skal hun være brudepigen Olivia, det næste bruden, Jules. Så skal hun være forloveren Johnno eller Aoife, bryllupsplanlæggeren. Det er en øvelse ud i det stort set umuliges kunst. Det imponerende er faktisk, at hun til dels lykkes med det.
Sidder du faktisk og analyserer hver enkelt ’afsender’, så holder det hele vejen igennem. Men det er til gengæld meget svært at læse. Derfor er det også en fornøjelse, at du kan finde bogen som lydbog, og at hver afsender er en ny indlæser. Det gør det væsentligt lettere at finde ud af, hvilket kapitel du er i gang med at opleve. Har du kun historien som en almindelig, dejlig, håndholdt, indbundet, smuk bog, så er det altså tungen lige i munden.
Har du fået styr på alle de detaljer, så får du til gengæld en dejlig oplevelse, hvor den langsomt opbyggede handling kulminerer i en spændende og fascinerende afslutning. Læs selv – eller lyt selv. Og få en herlig krimioplevelse – lidt a la Agatha Christie.
Lucy Foley: ”Gæstelisten”, Forlaget People’s Press, Oversætter: Rasmus Hastrup, 400 sider, udkom juni 2021.
Læs også:
