M.W. Craven er tilbage med endnu en hårrejsende krimi om kriminalassistent Washington Poe, og den er ikke for sarte sjæle! Det er blodigt og makabert, og plottet er vanvittig godt skruet sammen. Der er fuld plade på tjeklisten over, hvad en god krimi skal indeholde.

Jared Keaton har det hele; han er en vidt berømt stjernekok, flot, charmerende, karismatisk … og psykopat. Nu sidder han i fængsel på livstid for mordet på sin datter Elizabeth, selvom liget af hende aldrig er blevet fundet. Det var i høj grad Washington Poe, der var medvirkende til at få Keaton dømt trods det manglende lig, selvom Keaton hele tiden har bedyret sin uskyld.

Seks år senere vakler en ung kvinde ind på landpolitistationen og hævder, at hun er Elizabeth, hvilket en blodprøve bekræfter. Poe er i vildrede – hvordan kunne han have taget så meget fejl? Han er sikker på, at der er ugler i mosen, men pludselig er han selv i politiets søgelys, da Elizabeth forsvinder igen, og alle spor peger i retning af Poe.

Heldigvis har Poe den socialt akavede men super intelligente Tilly Bradshaw i sit ringhjørne, og hun vil gøre alt for at hjælpe Poe ud af kniben, men tiden er knap, og det helt store spørgsmål er, hvordan et menneske på en gang kan være både død og levende. Hvis nogen kan finde svaret, er det Tilly, men måske har de begge mødt deres overmand i Jared Keaton.

Sort sommer er den svære toer efter Cravens fremragende debut, Brændofre, men den levede heldigvis til fulde op til mine høje forventninger. Jeg er stor fan af Poe og Tilly. De er et rigtig godt makkerpar med en skøn kemi, og selvom historien er drabeligt grusom, skinner humoren igennem og giver bogen en let stemning. Tilly har gennemgået en del personlig udvikling, siden vi sidst mødte hende, og selvom hun har fået større forståelse for de sociale spilleregler, kommer hun stadig med de sjoveste upassende kommentarer på de helt forkerte tidspunkter. Forholdet mellem Tilly og Poe er hjertevarmende, for selvom de to outsidere er forskellige som nat og dag, finder de alligevel fælles fodslag med stor respekt for hinandens særheder.

Tempoet i historien er højt og kapitlerne korte, så bogen var hurtigt læst, for jeg kunne slet ikke vente med at få spændingen udløst. Og vanen tro smider Craven lige en cliffhanger ind på sidste side, så jeg nu sidder her og slet ikke kan vente på, at næste bog i serien udkommer. Det kan kun gå for langsomt!

Er du fan af Chris Carters serie om Robert Hunter, vil Cravens bøger om Washington Poe helt sikkert være noget for dig.

M.W. Craven, Sort sommer, Forlaget Jentas, 383 sider, oversat af Peter Carstens, udkom 1. juni 2021