Så introducerer Forlaget Jentas endnu engang danskerne for en eminent god krimiforfatter. Denne gang er det M.W. Craven, hvis første bog i serien om politiassistent Washington Poe og hans assistent, Tilly, nu udkommer på dansk. Alle krimifans kan godt skrive denne på ønskelisten, for den hører til i toppen af krimispektret, og den vandt da også prisen som årets krimi i England i 2019.

Den tidligere politikommissær Washington Poe er blevet degraderet til politiassistent og suspenderet efter en skæbnesvanger fejl på hans seneste sag. Han er gået i skjul i et lille bondehus langt ude på landet og har ingen planer om at skulle vende tilbage til jobbet lige foreløbigt – hvis overhovedet. Men da en seriemorder skærer Poes navn ind i brystet på sit tredje offer, inden han bliver brændt ihjel, føler Poe sig nødsaget til at gå ind i opklaringsarbejdet, for måske er han selv det næste offer?

Sammen med den nye politikommissær Stephanie Flynn, den akavede kriminalanalytiker Mathilda “Tilly” Bradshaw og hans barndomsven politiassistent Reid kaster Poe sig ind i kampen for at finde frem til seriemorderen, der brænder sine ofre ihjel i midten af stenkredse rundt omkring i Cumbria. Poe er ikke kendt for at spille efter reglerne, og nogle af hans små tricks fører ham snart på sporet af morderen – han forfærdes dog, da han finder ud af, hvad hans egen rolle i sagen er, og hvorfor det er morderen magtpåliggende, at Poe skal efterforske den.

Jeg må indrømme, at jeg faktisk rimelig tidligt i bogen havde en ide om, hvem morderen var. Det gjorde dog ikke læseoplevelsen dårligere, og jeg havde på ingen måde forudset plottet. Poe og Tilly er et skønt makkerpar, som jeg glæder mig til at følge i de næste bøger. De er så forskellige som nat og dag og alligevel et perfekt match, fordi de på et eller andet plan forstår og respekterer hinanden. Hvor Poe er en garvet rotte, der går sine egne veje, er Tilly en ung kvinde med ekstrem høj intelligens, men uden sociale kompetencer, som har levet et meget overbeskyttet liv, indtil hun bliver ansat i politiets analyseafdeling. Hendes ligefremme og socialt set upassende kommentarer giver bogen et velkomment humoristisk strejf, og den forvandling hun gennemgår, da hun for første gang i sit liv får en ven i Poe, er rørende.

Generelt er karaktererne i bogen gennemarbejdede og troværdige ligesom beskrivelserne af landskabet og vejret i Cumbria. Der bliver bundet en fin sløjfe på historien til sidst, men ikke uden en cliffhanger, som får mig til at håbe, at næste bog er lige på trapperne.

M.W. Craven, Brændofre, Forlaget Jentas, 366 sider, oversat af Peter Carstens, udkom 1. oktober 2020