Hold da op for en mundfuld. Det kan være svært at starte på denne anmeldelse af Kristina Nya Glaffeys udstilling af den moderne mand i vores tid ”To the Modern Man”. Men nu prøver jeg alligevel begyndende med selve titlen.

”To the Modern Man” betyder naturligvis ’Til den moderne mand’. Det betyder, at dette ikke er et debatindlæg. Det er ikke et indspark i tidens tale om kønsroller eller rollemodeller. Det er en tale til alt det, en moderne mand kan indeholde, men som nok kun enkelte mænd reelt kan sige, at de rummer særlig mange elementer af. På den måde svarer det til nogle af de mest håbløse modeshows, hvor piger og mænd uden ansigtstræk og iført alt fra overdimensionerede klovnesko til silkebetrukne vandkander skal vise alt det, som designeren ’kan’ og ’arbejder med’ – ikke nødvendigvis de antræk, vi som modebevidste trendsættere bør iføre os.

”To the Modern Man” er yderst velskrevet. Den består udelukkende af beskrivende sætninger skrevet til denne fiktive moderne mandsperson. Og disse sætninger er ved flere lejligheder så velformulerede og velkonstruerede, at de – meget tydeligt – er et udtryk for en lige så vanvittig konstruktion som selve argumentet, de rummer. Andre gange får sætningerne os simpelthen bare til at le.

Anmeldelserne har været i øst og vest, og det er meget naturligt. Enten køber du ind på tanken om, at den moderne mand er en kunstig, konstrueret, kønsforvirret klaphat, eller også ser du Glaffey som en højtråbende, hadprædikerende, hyklerisk – og humoristisk – hippiefeminist. Uanset om du er i den ene eller den anden grøft lever bogen på én ting: Vi kan genkende elementer af de mange anklager – enten i os selv eller i unge mænd, vi kender. Og det gør bogen vedkommende.

I pressemeddelelsen, der fulgte med bogen, står det meget klart beskrevet, at der er tale om en ’stemme’, der taler til den moderne mand, eller måske nærmere det, ’stemmen’ frygter, den moderne mand er ved at udvikle sig til. Der står også, at ’stemmen’ ikke er interesseret i at lytte til den moderne mand eller at høre argumenter om, hvor svært det er at være mand i en moderne tid. Og her rammer vi noget af det mest interessante i bogen. For som når utallige enlige kvinder, der higer efter en mand i deres ensomme liv og endelig får én på krogen, hvorefter de gør alt for at lave ham om, så han fralægger sig de mange ’skavanker’, hun har set i ham, hvorpå hun derefter smider ham på porten, fordi han ikke længere er den, hun blev vild med, så er bogen ”To the Modern Man” også et angreb på normalitet og den tid, vi lever i.

På den anden side, det er ikke umuligt, at Kristina Nya Glaffey bare savner den type, der iført jeans og cowboyhat kan svinge hende op på hesten og ride ud i solnedgangen.

Hvad end det endelige mål med denne underholdende udstilling af tidens mange tendenser er, så er det godt skrevet og fremragende formidlet.

Kristina Nya Glaffey: ”To the Modern Man”, Forlaget Gyldendal, 96 sider, udkom marts 2022.

Gretelise Holm: Hvorfor er feminister så snerpede? 30 spørgsmål om køn og ligestilling
Caroline Criado Perez: Usynlige kvinder
Florence Given: Du skylder ikke nogen at være smuk