Sorg, medicin og spænding! Blå toner er oplagt læsning til dig, der både vil blive klogere og underholdes.

Anne Cathrine Bomann romandebuterede i 2017 med den roste (og oversat til rigtig mange sprog) bog Agathe om en livstræt psykiater og hans patient Agathe. Forfatteren er nu igen romanaktuel og benytter sig atter af sin viden og store psykologiske indsigt, fx. når hun skaber karakterer. Forfatteren er nemlig uddannet psykolog, har deltidsjob som psykolog ved siden af forfattergerningen og skriver derfor med et indgående kendskab til, når mennesket rammes af smerte og sorg.

I Blå toner møder vi en række personer og som med de fleste andre romaner, skal vi lige hænge på for at hitte rede i, hvem de er og hvad deres relation til hinanden er. Vi møder psykologiprofessor Thorsten, der er ansat på Aarhus Universitet. Han er ved at lægge sidste hånd på et studie, der blåstempler en ny medicin mod sorg. Han har dog en mistanke om, at der er blevet manipuleret med forskningsresultatet, men kan ikke bevise det og hans kolleger ryster på hovedet af ham. Han vælger derfor at vende situationen med de to specialestuderende Anna og Shadi. Anna har selv mistet og oplever sorgen og Shadi er kvik til statistik, hvilket Thorsten har brug for. Og så skriver de begge speciale om sorg. Derudover er der det danske medicinalfirma Danish Pharma, som står bag sorgmedicinen og som er opsat på snarest at få medicinen ud i handlen. Danish Pharma har kemikeren Elisabeth ansat og hun ved om nogen, hvad det vil sige at sørge, hun har nemlig mistet sin lille søn.

Ved at præsentere læseren for forskellige karakterers syn på sorg, blive emnet grundigt vendt. Er sorg noget man bare må acceptere at skulle leve med? Eller er det fornuftigt at dæmpe eller fjerne sorgen med en pille? Hvornår er sorgen sund og naturlig? Og hvornår udvikler den sig til noget mere kronisk?

Jeg synes jeg har set romanen omtalt som en videnskabsroman og i mine ører lyder det lidt tørt og tungt, hvilket romanen på ingen måde er. Tværtimod. Jeg var ret godt underholdt og strøg hurtigt gennem romanen. De korte kapitler med hurtige skift af scene og karakterer, skaber spænding og læseren er nødsaget til liiiige at snuppe et par kapitler mere, for at vende tilbage til de karakterer man har efterladt sider tilbage i bogen.

Bogen anbefales til læsere af Annemette Kirks romaner Knust og Låst, der også i sine bøger belyser en konkret følelse som for eksempel sorg på en spændende og thrilleragtigt “hvordan hænger det sammen måde”.

Blå toner er fiktion og mig bekendt er der ikke (endnu?) opfundet medicin, der kan fjerne sorg. Det store spørgsmål bogen stiller er jo netop også, hvor langt vi skal gå for at behandle et problem, når bivirkningerne kan få uoverskuelige konsekvenser. Hvad der til gengæld ikke er frit opfundet, er den aktuelle fokus, der er på sorg. En velkommen fokus. De fleste der mister, oplever sorg, det er helt normalt og naturligt. Varer sorgen ved i længere tid og bliver sorgreaktionen kompliceret, kan den nye diagnose “forlænget sorglidelse” stilles, hvis nogle bestemte kriterier er opfyldt. Du kan læse mere på Sorgcenter.dk.

Anne Cathrine Bomann, Blå toner, September 2021, Anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt & Ringhof, 338 sider.