“Jeg orker ikke at fortælle hende, hvor meget jeg sammenligner mig selv med andre og for det meste tror, de hygger sig mere, ved mere om livet eller har det sjovere end mig. Og det gør mig endnu mere i tvivl om, hvem jeg er og vil være.”

Luna er 22 år. Hun bor på Nørrebro og arbejder på en café. Alle andre er i gang med deres uddannelser. Det er i hvert fald sådan Luna opfatter det. Hun går i byen, drikker sig i hegnet og tænker alt for meget på sin ekskæreste, som hun drømmer om at få tilbage. Hun oplever at livet er gået i stå, mens alle andre lever det fede liv og har styr på tilværelsen.

Jeg er 44 år og ret glad for at læse om ungdomsliv og om alle de bump på vejen livet medfører og det er ingen undtagelse med Døgnåben. Jeg fyldes med modstridende følelser: Jeg vil tilbage til friheden og fritiden og mulighederne og jeg frygter det usikre, det ukendte og alle de følelser jeg ikke kan tæmme. For en stund er jeg ung igen, når jeg læser Døgnåben.

Romanen handler om venskaber, begær og forelskelse. Og om det forventningspres, der rammer unge i dag. Både fra dem selv og fra omverdenen.

Og så handler den om oplevelsen af ikke at kunne hitte ud af livet, at tro at alle andre har styr på det hele og om ikke at være en opmærksom veninde. Jeg er sikker på, at der findes masser af unge Lunaer, der lige nu oplever, at livet spænder ben. Og som på et tidspunkt finder ud af, hvordan man alligevel kan lykkes med mange af livets udfordringer.

Oplagt til læsere af forfattere som Laura Ringo (Fødedygtig, Papirbryllup, Cremasterrefleksen) og Martha Flyvholm Tode (Man kan også være søstjerne, På Bornholm må man græde overalt), der begge rigtig fint skriver om det forvirrende liv i tyverne.

Cecilie Grønlund (f. 1998) er opvokset på Nørrebro, hvor hun stadig bor. Hun er student fra 2018 og har siden gået på skrivelinjen på Københavns Kunstskole. Døgnåben er hendes debutroman og jeg håber, at vi kommer til at læse meget mere fra hende.

Cecilie Grønlund, Døgnåben, Gyldendal, Maj 2021, 202 sider.