Det er langt fra sikkert, at dette er en titel, der appellerer til det brede flertal af danskerne. Men jeg kan til gengæld garantere for, at de fleste af jer enten er eller har været involveret i netop det emne, bogen behandler: forandringsprocesser.

De fleste virksomheder har nemlig flere gang i deres levetid alvorligt brug for at gennemgå visse forandringer – enten hele virksomheden samlet eller enkelte afdelinger i virksomheden. Ingemann og Rasmussen beskriver, hvordan de bedst ser disse forandringer udført samt sætter fingre på det, der kan gå godt og det, der kan gå skidt.

Så langt, så godt. For selvom du får en række værktøjer til at analysere virksomhedens behov samt nøgleord, du kan arbejde efter, så er budskaberne stadig meget akademiske og abstrakte. Det skyldes naturligvis, at vi ikke har en speciel virksomheds eksempel at tage fat i, men at Ingemann og Rasmussen taler i generelle og overordnede termer. Prisen er, at det bliver temmelig tung omend stadig relevant læsning.

Du får råd til, hvornår du skal involvere medarbejdergrupper, hvem der skal hvilken form for magt i forskellige processer, hvem der kan komme med negativ drivkraft, hvem der kan komme med positiv drivkraft, den enig der skal være på plads, før du går videre, måden kolleger kan modtage budskaber på og meget, meget mere. Alt sammen brugbart og med sikkerhed også rigtigt. Men meget abstrakt og tungt forklaret.

Med mellemrum, når Ingemann og Rasmussen bruger eksempler, så rammer vi ned i noget, vi kan spejle os i. Og så bliver budskaberne skarpe. Og det er her, vi skal finde bogens rigtige værdi: i eksemplernes gode magt.

De to dygtige forfattere har masser af erfaring med forandringsprocesser ude fra det virkelige liv. Og vil du lære noget, så gør du det i denne bog. Men bogen har også sine udfordringer: Den er meget underligt illustreret, og illustrationerne virker på mig mere distraherende end underbyggende; bogen rammer mig kun i de øjeblikke, den rent faktisk kan give konkrete eksempler; og så der jo lige titlen. Jeg ved godt, at vi har adopteret brugen og forståelsen af ordet ’kvante’ fra netop det sammensatte ord ’kvantespring’, som af en eller anden årsag betyder et stort spring. Men når vi nu ved, at ’kvante’ kommer af det latinske ’quantum’, som er betegnelsen for den mindste enhed, der findes, så vil jeg tillade mig at sætte et spørgsmålstegn ved det valg.

Men brug bogen i din planlægning og den indledende fase i en forandringsproces, for så kan du aldrig påstå, du ikke var advaret, hvis noget skulle rulle af sporet.

Claus Øien Ingemann og Helle Marianne Rasmussen: ”Kvantespring med vilje”, Forlaget Forfatterskabet, 284 sider, udkom december 2020.

Læs også:
Thomas Wedell-Wedellsborg: What’s your problem?
Dennis Nørmark: Tilbage til arbejdet
Morten Münster: Jytte vender tilbage