Fodbold er ikke en sport, der interesserer alle. Men de fleste mennesker har en mening om sporten, og det er der egentlig ikke noget at sige til. Fodbold er nemlig verdens største sport, så hvad enten du ser det flotte mål i en kamp, du hører om en fascinerende personfortælling, eller du læser om lande, hvor politik er drevet med helt ind på græstæppet, så er der som regel en vej ind for selv den mest sportsskeptiske læser.

Men hvad er det så, der fascinerer den brede befolkning? Eller hvad kan – for at sige det på godt dansk – få deres pis i kog? Tjah, i disse dage er det meget ofte økonomi. For mens lande har været lukket ned på grund af en verdensomspændende pandemi, virksomheder drejer nøglen om på samlebånd, og folk mister deres arbejde, så har lønningerne i fodboldklubberne verden over stort set ikke været berørt af krisen. Således var transfersummer på brasilianske Neymar oppe på astronomiske 1,65 milliarder kroner, da han i 2017 skiftede fra Barcelona i Spanien til Paris Saint-Germain i Frankrig. I foråret 2021 efter 85 mål og 51 oplæg i 112 kampe forlængede han sin kontrakt med klubben og får nu en årsløn på 225 millioner kroner svarende til 4,3 millioner kroner om ugen eller ca. 620.000 kroner om dagen.

Og hvad har økonomi i fodbold så egentlig at gøre med bogen ”Hvor svært kan det være?” af Dan Hammer og Mads Davidsen? Faktisk en hel del. De to kyndige herrer med fortid i henholdsvis FCK og Brøndby men med langt højere kendskab til virksomhedsledelse og økonomi har nemlig med bogen sat sig for at redegøre for et af de helt store problemer i fodboldens verden. For hvordan driver du egentlig en fodboldklub som en virksomhed med langsigtede mål, når fans og medier står uden for døren og hamrer med arme og ben for at se resultater her og nu?

Kigger du eksempelvis på klubber i den engelske Premier League, som er den bedste række i England og med en gigantiske tv-aftale den mest kommercielle liga i hele Europa – hvis ikke verden, så står du med 20 topprofessionelle klubber, der har ledelser i dyb splittelse. Ledelsens dilemma er, at de på den ene side står i spidsen for en historisk klub, der med stor sandsynlighed har eksisteret i over hundrede år, hvilket burde lede til en meget langsigtet planlægning og målsætning, og på den anden side navigerer i en hverdag, hvor de vurderes på resultatet i den næste kamp. Det inviterer til hektiske løsninger, alt for risikofyldte indkøb og ofte resultater, der ikke afspejler den situation, klubben reelt burde befinde sig i.

Fodboldbranchens største udfordring ligger netop i økonomien, og den skabes dagligt af spillerne og deres agenter. De har en enorm forhandlingsstyrke, fordi spillerne ikke alene er medarbejdere i ’virksomheden’; de er også produktet. Derved repræsenterer de næsten al den værdi, en klub har. Forfatterne bruger FC Barcelona som eksempel og skriver, at det er et populært og globalt brand, der udtrykkes i sloganet ’Mes que un club’ (på dansk: ’Mere end en klub’). Men klubben ville ikke kunne opretholde værdien ret længe, hvis de skiftede den eksisterende spillertrup ud med Hobro IK’s spillertrup.

Når du skal navigere med din virksomhed i en konkurrenceverden som i fodbold, så kan du let blive fanget på det forkerte ben. Som forfatterne skriver: ”I stedet for at kæmpe for at blive bedst bør en virksomhed sætte alt ind på at blive unik. Kun på den måde kan den i mange år holde en sund afstand mellem indtægter og udgifter”.

Men kigger du på de største klubber i verden, hvilket nok svarer fint til de klubber, der i foråret erklærede, at de ville starte deres egen liga uden for UEFA (hvilket medførte en grotesk kritik og trusler om udelukkelse og meget andet), så er det netop de få klubber, der står som håbets store stjerne for den uendeligt brede mængde af håbefulde klubber, der ligger lige under de største. De formår nemlig at bruge alt for mange penge på spillere (som Neymar til Paris Saint-Germain) og samtidig tjene nok penge til at opretholde den groteske forretningsmodel. Det er klubber som Real Madrid og Barcelona, Liverpool og Manchester City, Juventus og Milan med flere. Til eksempel betalte Manchester United omkring 900 millioner kroner for Paul Pogba, da de i 2016 tilbagekøbte ham fra Juventus, hvilket var et astronomisk beløb. Men på omkring tre uger (3 uger!) havde Manchester United på verdensplan solgt Pogba-trøjer for næsten det dobbelte. Så hvad er egentlig for dyrt for en klub, der rækker så langt ud over landets egne grænser, at de på salg af en enkelt spillers trøje i princippet kan finansiere indkøbet af ham, selvom meget på andre ville kunne have udfordret dem på pengepungen?

Alle disse emner tager Hammer og Davidson op i bogen, og det er fremragende læsning. Kapitel 7 ”Resultatfabrik eller talentfabrik” er absolut genialt og skildrer fint den linje, moderne fodbold trækker med bredere og bredere kridtstreg ned gennem de største ligaer i Europa. Når hold som Leicester kan vinde en titel i England, er det udelukkende fordi, de selv har været stabile nok til at udnytte, når de største hold har fejlet. Det samme gælder for Atlético Madrid i Spanien, der kan vinde en titel, når Real Madrid eller Barcelona i løbet af sæsonen laver for mange fejl. Og, ja undskyld, men det samme gælder for Brøndby i Danmark, der netop velfortjent har hævet trofæet over hovedet for første gang i 16 år. Det kunne kun ske, fordi FCK og FC Midtjylland lavede fejl. Det fantastiske er, at det kan ske. Men hvis udviklingen fortsætter, som den gør nu, hvor de rige klubber køber de bedste spillere og derfor vinder flere kampe og trofæer og kvalificerer sig flere internationale turneringer, hvorved de tjener flere penge og kan købe dyrere og bedre spillere … ja, så vil det blive sværere og sværere for de klubber, der konstant ligger og roder med pengepungen i vandskorpen.

”Hvor svært kan det være?” er en intelligent bog, der både hylder og problematiserer men frem for alt sætter lys på de dilemmaer, klubber rundt om i verden står med, når de både skal være tro mod kulturen, deres fans, deres spillere og deres bestyrelser. I rigtig mange virksomheder ligger mange tiltag for netop at opnå dette i samme spor. I fodbold er det ofte modsætninger.

For at jeg nu ikke skal ende med at skrive en bog om bogen i stedet for en anmeldelse af den, så vil jeg afslutningsvis gøre opmærksom på, at du i bogen også finder en bunke om fodboldstrategi. Kapiteltitler som ’Vil du hugge sten eller bygge katedraler?’ og ’Spiller I for at inde eller for at undgå at tabe?’ siger næsten lige så meget som ’Red ejere og fans fra sig selv’.

Problemet med bogen er, at det næsten bliver for overvældende. To selvstændige ben med endnu mere dybde i hver del ville have været at foretrække, men når det er sagt, så er det et meget komplet værk, jeg kun på det varmeste kan anbefale.

Dan Hammer og Mads Davidsen: ”Hvor svært kan det være?”, Forlaget Dafolo, 327 sider, udkom november 2020.

Læs også:

Christian Nørgaard Larsen: Halvguderne – 100 år i italiensk fodbold

Asger Hedegaard Boye: Spillets forvandling – Europæisk fodbold i 30 år

Chris Sweeney: Gravesen – fodboldens sidste gadedreng