“Stuk anvendes til skulpturer og til arkitektoniske udsmykninger. Teknikken var meget brugt i 15-, 16- og 1700-tallet og var især egnet til barokkens og rokokoens dekorative udsmykninger. Dygtige stukkatører kunne skabe et materiale, som så ud som marmor med store mængder lim og farve i blandingen, den såkaldte “stucco lustro”. Kilde: Wikipedia.

Gyldendal har lykkeligvis genudgivet fire af Herman Bangs ikoniske værker i nogle meget smukke udgivelser. “Stuk”, som tæller blandt et mine absolutte yndlingsværker, betegnes som Danmarks første storbyroman, og er på alle måder læsværdig.

Herman Bang (1850-1912) var kritiker, journalist og forfatter, og han er især kendt for sine eminente beskrivelser af de såkaldte “stille eksistenser”, og sin unikke impressionistiske skrivestil, der ikke minder om nogen andens. Særligt hans replikkunst gør hans værker til nogle af de mest originale bidrag til verdenslitteraturen nogensinde. En nærmest filmisk stil, hvor man ser og hører alting for sig skrives fremragende og virtuost frem.

Det gør sig også gældende i “Stuk”, hvor vi præsenteres for et myldrende og flimrende København i 1880’erne i en nærmest filmisk stil. Sporvogne, mennesker, kjoler, hatte, bygninger, replikker, råb, latter giver rystende præcist læseren følelsen af at træde ind i historien, og mærke, dufte og føle den gnistrende stemning. Lyd og billede smelter sammen og man ser situationerne knivskarpt for sig. Det i sig selv er en meget stor læseoplevelse.

“Mængden brød ud af alle porte, skyllede liv og støj ned over trappen og frem over gaden – gennem Stranstræde trallede en række efter række. Ude på Kongens Nytorv flød man sammen til højlydte, lystige øer, hvor de muntre sporvogne brød ud og svingede bort hver sin vej, frem ad sporene.”

“Stuk” er en vidunderlig roman, som fanger et København i dirrende, men usund vækst. De smukke facader dækker over den råddenskab og tomhed, som den alt for hurtige og falske opblomstring førte med sig; Konkurser, fallitter og knuste menneskelige relationer.

Romanen starter in medias res, altså midt i begivenhederne. Vi er i slutningen af 1800-tallet, hvor vi følger skabelsen af det prestigiøse Victoria Theater og dets efterfølgende deroute. På trods af umiddelbar kæmpe succes med store forestillinger og utallige middage i den tilhørende gourmetrestaurant, viser det sig, at der leves over evne. Der investeres og leves for penge, der ikke er, og uskyldige lokkes med i faldet.

Romanens hovedperson er Herluf Berg, der arbejder som journalist på en hovedstadsavis. Han har både sine initialer og sit ærinde til fælles med Bang. Han opdager, at den dynamiske og på overfladen så vældige ekspansion ikke er ubetinget god, og at forfaldet lurer forude.

“Stuk” giver et sjældent og bjergtagende indblik 1880’ernes København, der er mørk, kold og overfladisk i de finere lag, hvor facade og penge er det centrale. Det understreges genialt af bogens titel, der henviser til pynt og facader, der ser ud som noget, men er noget ganske andet.

Selvom handlingen er sat i 1880’erne, er den uhyggelig aktuel. Mesterligt får Bang spiddet en overklasse af korrupte investorer, som er ansvarlige for det rådne fundament, som byer og lande også bygges på den dag i dag. Men også råddenskaben i kulturlivet og det menneskelige sind skildres mesterligt. Som desværre stadig trives i bedste velgående. Læs denne unikke roman og bliv klogere på Københavns historie, en stor fortæller og forlorne facader.

Herman Bang skrev som journalist sociale reportager, længe før de blev populære. Han var tillige homoseksuel og outsider, der blev udsat for årelang latterliggørelse i pressen. Den smerte og vrede, kan læses ind i hans værker, og fungere som nøglen til hans mesterlige tekster. Min dybeste respekt.

Herman Bang: Stuk, Gyldendal, 280 sider, 6. udgave, udgivet den 24. november 2020.