Næsten hver dag får vi tudet ørerne fulde med, hvor dårligt nutidens ungdom har det. Dagligt hører vi om, at de mistrives og er ensomme.

Og lige ned i den debat dumper Lise Villadsens skønne bog De sorte hullers klub. Her stiller hun spørgsmålene; hvornår er man ensom? Hvornår føler man sig ensom? Og vi får et indblik i, hvor hårdt det kan være at skulle træde ind i relationer, når man føler sig lidt ved siden af. Hvad sker der, når man kommer til at lyve for sig selv, men også for andre i forsøget på at passe ind?

Max går i 1.g, og han er lidt af en ener. Hans bedste ven er taget til USA, hvor Max dagligt modtager updates på, hvor fantastisk der er i Guds eget land. Så Max er en enspænder i gymnasieklassen, og da hans interesse for galakser og stjerner ikke rigtig syntes at være delpart med kammeraterne, har han svært ved at finde sin plads. Moren er bekymret og med et kørekort som belønning for deltagelse, melder hun ham til en klub for ensomme unge.

Skeptisk møder Max op i gymnastiksalen, hvor stolene er stillet op i rundkreds, og ud af boges sider kan man næsten fornemme, hvordan der ser ud, lugter og runger. De unge mennesker dukker op, og Max er hurtigt til at dømme dem som sære og mærkelige, og han er af den overbevisning, at dette sted ikke er noget for ham, – altså lige indtil Sylvia dukker op.

Sylvia er en ung pige, som har en hjertesygdom, og hun lever med en dødsdom over hovedet. Hendes tilstedeværelse i klubben bidrager til, at de unge mennesker må se på deres eget liv. Lever de, som de gerne vil, og hvordan får de fyldt de sorte huller op, som de render rundt med hver især. Tør de være ærlige om, hvem de rettelig er? Og hvad sker der, når de ensomme skaber en klub sammen, stopper ensomheden så?

Bogen er skrevet i et dejligt let og lige til sprog, som emmer af overskud og humor. Man kommer ind under huden på de unge mennesker, som er med i de sorte hullers klub, og fortællingen tager pludselig en overraskende drejning. Og bogen er inde og pille ved de opfattelser, vi kan have af vores omgivelser, og hvad vi tror, det er, omgivelserne tror om os. Pludselig kan vi se os selv lyve for os selv og andre, simpelthen bare fordi man bare gerne vil høre til.

Der bliver udgivet rigtig meget virkeligt god litteratur i Young Adult genren i disse år, og De sorte hullers klub lægger sig pænt i den slipstrøm. Jeg håber, at den får mange unge læsere. De varmeste anbefalinger gives i hvert fald herfra.

Lise Villadsen, De sorte hullers klub, Gutkind, 2024, 202 sider.