Til alle jer der elskede den pensionerede matematiklærer Olive Kitteridge; Elizabeth Strout er tilbage med en selvstændig efterfølger til den pulitzervindende bog. Gennem 13 små historier tager Strout os igen med til den lille by Crosby, Maine, hvor vi følger Olive Kitteridge og en række personer, der krydser Olives vej på den ene eller anden måde.

Der er gået to år, siden Olive Kitteridges mand, Henry, døde, og Olive føler sig mere og mere ensom. Det er så småt begyndt at gå op for hende, hvor dårligt hendes forhold til sønnen Christopher er, og Olive søger trøst hos den pensionerede Harvard-professor og enkemand Jack Kennison. De savner begge deres ægtefæller, og hos hinanden finder de en tryghed og en form for stiltiende accept og kærlighed over for og til hinanden. For Jack kan lide Olives ligefremme facon, og trods deres mange uenigheder finder de alligevel en vej ind til hinanden.

Historien tager os med på en rejse ti år frem i tiden med Olives op- og nedture og klarsyn, hvad angår hendes ægteskab med Henry, og senere Jack, samt en accept af Christopher og hans måde at leve på. Olive kommer i kontakt med forskellige personer i bogen. Nogle spiller en større rolle, andre kun som en tanke, og alle har de deres at kæmpe med. Med årene mister Olive da også lidt af sin stålfaste holdning til alt, og bogen emmer af en følelse af forståelse og resignation. Der er ikke mere at gøre. Livet er levet, som det nu kunne leves.

Det tog mig noget tid at læse Olive, igen. Mest fordi jeg lige skulle forstå måden, historien var bygget op på som en række noveller, der ikke rigtig hang sammen – og så alligevel. Jeg elskede Olives måde at smaske sandheden i hovedet på folk, og jeg blev trist over, at det selv samme resulterede i, at hun skubbede folk væk, der ville hende det godt.

Har du læst Olive Kitteridge, er denne bog et oplagt valg. Hvis ikke kan den sagtens stå alene og give dig en intens læseoplevelse om de vanskeligheder, et langt liv bærer med sig af sygdom, familiemisforståelser og psykologiske traumer. Elizabeth Strout er en fantastisk karakterskaber, og sproget er fængslende, lavmeldt og smukt.

Af samme forfatter har vi anmeldt Alt er muligt og Mit navn er Lucy Barton.

Elizabeth Strout: Olive, igen, Gyldendal, Oversat af Juliane Wammen, 357 sider, oktober 2020