“Hvor er livet forbløffende.” Sådan slutter romanen Mit navn er Lucy Barton. Og hvor er livet forbløffende! Det samme er romanen! Forbløffende, lavmælt, fængende, smuk, intet mindre end fremragende!

Lucy Barton er forfatter og en moden kvinde, der ser tilbage på sin opvækst, sit liv som mor og ægtefælle og på den periode i sit liv, hvor hun var indlagt i en længere periode på et hospital i New York efter at have fået fjernet sin blindtarm. Bogen skifter i tid fra nutiden til perioden på hospitalet. På hospitalet savner hun sin mand og sine døtre og er træt ovenpå operationen. Pludselig dukker hendes mor op, som hun ikke har set de seneste 20 år. De to kvinder taler om fælles bekendte fra dengang Lucy stadig boede hjemme.

Den modne Lucy fortæller om folk hun har mødt på sin vej. Venlige folk som hun bærer med i sit hjerte og tænker tilbage på med glæde og taknemmelighed. Det er lægen på hospitalet, der fik hende til at føle sig set som mere end en tilfældig patient. Det er kunstneren, hun kendte som ung. Og det kan være andre flygtige men betydelige bekendtskaber. Der er også tilbageblik til opvæksten i det fattige Midtvesten, og tilbageblik til da hun mødte sin mand.

“Der er ting som afgør de veje man vælger at gå, og det kan være svært at finde dem og pege dem nøjagtigt ud, men somme tider har jeg tænkt på hvodan jeg blev på skolen efter skoletid fordi der var varmt, bare for at holde varmen.” Der var så koldt i Lucys barndomshjem, at hun hellere blev på skolen om eftermiddagen, for at undgå at fryse. De mange eftermiddagstimer skulle gå med noget, og det blev bøgerne, Lucy kastede sig over og som banede vejen for at hun selv blev skrivende som voksen.

Mit navn er Lucy Barton handler om forholdet mellem mor og datter, om at rejse væk og frigøre sig fra sin opvækst, om fattigdom og kulde og om manglende udsyn og dannelse. Romanen sætter tankerne i bevægelse, det er svært ikke at se tilbage på ens egen opvækst, når man læser bogen. Jeg blev hurtigt suget ind i romanen, siderne vender nærmest sig selv. Ulig mange andre store amerikanske romaner er bogen ikke uoverskuelig lang.

Elizabeth Strout er en af USA´s mest anerkendte forfattere. Hun fik sit gennembrud med romanen Olive Kitteridge, som hun fik Pulitzerprisen for, og som siden er filmatiseret til en serie. Olive Kitteridge udkom på dansk i 2008.

Elizabeth Strout, Mit navn er Lucy Barton, Gyldendal. April 2017, 184 sider, Oversat til dansk fra engelsk af Ida Jessen.