Barack Obama: Et forjættet land
Hvordan gik det til, at en ung, lidt usikker mand, pludselig viste sig at have potentiale til at blive USA’s præsident? Det får vi hans eget vidnesbyrd om i ’Et forjættet land’, første bind af to om Barack Obamas erindringer fra årene i Det Hvide Hus. Det kan synes helt underligt, at forfatteren faktisk var en usikker og søgende mand, da han kastede sig ind i politik, når man tænker på den rockstjernestatus, han fik, og hvor godt han fyldte rollen som verdensmand ud.
Obama gør en del ud af at beskrive sig selv som en der ikke var forudbestemt til at gå ind i politik. Han var en nørd som ung og slugte litterære klassikere. Familiært var faderen fuldstændig fraværende, og Obama var stærkt bundet til sin mormor. Det er spørgsmålet om race, der vækker ham politisk og som 22-årig engagerer han sig i frivilligt græsrodsarbejde i Chicago. Her begynder han også at studere jura på Harvard, et af USA’s fineste universiteter, for der skal jo smør på brødet. På Harvard møder han sin kommende hustru Michelle, der ikke er i tvivl om eget potentiale. Hun er selvsikker, ved hvad hun vil og har tjek på detaljerne – i modsætning til Obama. Hun er ikke helt med ham, da de politiske ambitioner vokser, og han gradvist vænner sig til tanken om at gå efter præsidentembedet. Det store gennembrud kommer på Demokraternes konvent i 2004. Her ser USA for første gang, hvilket oratisk og politisk talent han er.
Konventet bliver affyringsrampen, der giver ham mulighed for at intensivere sin politiske satsning. Det ender som bekendt med, at han slår Hillary Clinton i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2008. Det gjorde han blandt andet ved at vække den unge generation politisk, og så formåede han at bruge de sociale medier som ingen præsidentkandidat før ham. Det gælder både hvad angår indsamling af penge, markedsføring og dialog med potentielle vælgere og fans.
Som nyvalgt præsident blev han kastet ind i en hvirvelvind med en finanskrise og social uro, der truer fundamentet under hele nationen. Sundhedsreformen blev en af hans store sejre, selv om den splittede den politiske verden og amerikanerne i voldsomt omfang. Udenrigspolitisk var udfordringerne ikke mindre. I flere arabiske lande udbrød der oprør med magthaverne, krigen i Afghanistan slog fejl, og efter lange og svære forhandlinger indgik Obamas regering en stærk kontroversiel aftale med Iran. Udenrigspolitikken var ikke hans stærkeste side, og det lægges der ikke skjul på i bogen. Mest eklatant viser dette sig i Obamas trusler over for Bashar al-Assads brug af kemiske våben. Truslerne var tomme, Obama ville ikke risikere krig, da det kom til stykket. Første del af hans erindringer slutter dog med en udenrigspolitisk sejr, hvis man kan kalde opsporingen og drabet på Osama Bin Laden i Pakistan.
’Et forjættet land’ er på mange måder en fantastisk bog. Forfatteren tillader læseren at komme helt med ind i det politiske maskinrum, hvor hårde forhandlinger udspilles, og der begås svinestreger, når det er nødvendigt. Vi er også med inde under huden på hovedpersonen i en grad, så det nærmest bliver selvudleverende. Det gælder ikke mindst i ægteskabet, der knagede i en grad, så det til tider må have kunnet høres uden for Det Hvide Hus’ vægge. Oven i alt dette flyder sproget let og ofte med en dejlig humoristisk og selvironisk undertone. Man er tilbage i en epoke, hvor man kunne have tiltro til det amerikanske demokrati, og hvor præsidentembedet var omgærdet af værdighed og empati. Det er nogle år siden, man må håbe at det kan komme igen her hvor Obamas daværende vicepræsident gør klar til at overtage tøjlerne efter fire sindssyge år med en korrumperet despot på præsidentposten.
Barack Obama: Et forjættet land. Lindhardt og Ringhof. 867 sider. Oversat af Karsten Nielsen og Anders Juel Michelsen. November 2020