Umiddelbart skulle man tro, at en bog om Københavns Politis nu nedlagte uropatrulje var fyldt med hårdtslående historier om det barske liv på gaden i hovedstaden. Om “uro’ernes” kamp med christianitter, bz’ere og narkobagmænd.

Men det lykkes faktisk forfatteren til dette store værk om uropatruljen at suge nærmest alt “action” ud af historien om den til tider ganske autonome patrulje.

At gøre fortællingen så akademisk og med så stor fokus på de interne spændinger i Københavns Politi, at man til tider foranlediges til at tro, at man sidder med det store værk om DJØF’s historie eller et revisionsfirmas “spændende rejse”.

I kapitlet om urolighederne på Nørrebro efter EU-afstemningen 18. maj 1992 bliver det endnu smule spændende og intenst. Men der kommer dog reelt set ikke meget nyt frem i forhold til det vi fik i andre bøger for adskillige år siden.

Undertegnede anmelder er som uddannet journalist måske en smule farvet. Men en journalist havde formentlig lavet en noget mere farverig, fortællende og medrivende fortælling med fokus på livet på gaden. Det var netop hvad journalist Henrik Madsen gjorde i 1997 i bogen “Uro – Uropatruljen på job”, som undertegnede husker som ganske læsværdig.

Når det er sagt, så er det formentlig for nogen interessant at få historien om spillet i kulisserne. Eksempelvis for forskere og akademikere som forfatteren selv. Og de får et virkelig gennemarbejdet, gedigent og grundigt værk. Det komplette værk om Uropatruljen. Men for den almindelige læsere bliver de næsten 600 sider lige lovlig tørre.

Frederik Strand: Uropatruljen – Politiets hårde halse. Lindhardt og Ringhof, 2020. 576 sider.