Fineste titel. Flotteste forside. Ny digtsamling fra Martin Glaz Serup har set sommerens lys.

En del af digtene i Uendelige sommer kredser om Øyvinds Bergs bøger. Jeg må med skam melde, at jeg ikke kender Øyvind Berg og derfor heller ikke har kendskab til hans forfatterskab og dermed blev de digte han er omtalt i, heller ikke rigtig vedkommende for mig.

Det gjorde digtede om den aldrende syge mormor til gengæld. Fortælleren er taget til Paris og her gør han sig tanker om, hvorvidt han skulle være blevet hjemme. For tænk, hvis hun nu ånder ud, mens han er udenlands. En fin skildret bekymring.

Stærkest står digtene, der hvor jeg gætter på, at det er forfatterens eget liv, der berettes fra. Her kan jeg “mærke ham”, bilder jeg mig ind. Giv mig mere af livet, lige der hvor det er, selv i hverdagen. Som her:

Kriserne findes
lyden af krise
metrobyggeri
bilernes susen
min blyant min stol

eller her:

Asfalt bare ben
blod på min cykel
mit ur smadret
men går stadigvæk
kriseerfaring

eller her, se så fint det er:

Solen fortæller
at vinduerne
findes skal pudses
foråret findes
sommeren kommer

Uendelige sommer byder på digte om flygtningekrisen, om den døende mormor, om klimaforandringer, om at sidde på en togperron og da både tema og stil stikker i mange forskellige retninger, bliver læsningen for denne anmelder også noget fragmenteret. Digtene taler for lidt sammen til at blive oplevet som et hele og der er for langt mellem det der rigtigt fanger mig.

Bagerst i bogen fremgår det, at flere af digtene tidligere har været bragt i andre sammenhænge og måske gav de mere mening der end som en samlet værk.

Martin Glaz Serup (f. 1978) har en del udgivelser bag sig, blandt andet den inspirerende og interessante udgivelse Læsesteder om litteratur, steder i litteraturen og steder at læse litteratur (oplagt læsning for alle litteraturfans) og den fine digtsamling Endnu en dagen ikke spildt.

Martin Glaz Serup, Uendelige sommer, Maj 2020, Forlaget Turbine, 217 sider.