Martin Glaz Serup: Endnu er dagen ikke spildt
Endnu er dagen ikke spildt. Sikke en titel til en digtsamling. Jeg bliver helt nysgerrig.
Hvad betyder titlen på denne digtsamling? Dét kommer vist an på, hvor man lægger trykket i sætningen. Endnu er dagen ikke spildt, “men den kan nå det endnu” er det oplagte bud. Endnu er dagen ikke spildt, da “jeg allerede har været flittig” er et andet bud. Endnu er dagen ikke spildt, “men jeg kan endnu nå at spilde natten”, er et tredje bud. Eller er der et strejf af “natten er stadig ung” over titlen, således at dagen er fuld af muligheder?
Og hvad vil det egentlig sige at spilde sin dag? At man ikke får udrettet noget væsentligt? Og er det godt eller skidt ikke altid at være så forbandet effektiv og målrettet?
Martin Glaz Serups digte kredser om hverdagen. Om livet som far, om løbeture, om kvinder, fluer og havregrød. Om kærlighed og rejser. Og om skilsmisser og delebørn. Om flyttekasser, bøger og støv.
Selv sproget er holdt i det hverdagsagtige og dermed er samlingen let at læse med fare for at man læser den hurtigt. Det er ofte en udfordring for mig, når jeg læser digte at huske at sætte tempoet ned. Jeg skal huske at spilde noget af dagen på at læse, så teksten når at sætte sig.
…”solen skinner, opvaskemaskinen lugter af indisk toilet og marts er for længst blevet til april…”. Tiden raser af sted. Hvor bliver den af?
…”verden er lille // når man er alene hjemme // det er jeg så ikke…”
Jeg kan godt lide sætninger som de ovenstående, der betyder én ting, når de første to sætninger er uden den tredje og noget andet, når den tredje sætning er med. Det er det samme med dette:
“Jeg kendte engang en kvinde // der fik forbud mod at se mig af sin læge, en klog læge // en dejlig kvinde.” Henviser den dejlige kvinde til lægen eller til den kvinde han engang kendte? Og hvorfor er lægen klog? Fordi han giver lægen ret i, at det var skidt for kvinden at se ham?
Styrken ved digtsamlingen er al den kredsen om hverdagslivet og alle de ubesvarede spørgsmål. Svagheden er samtidig det store fokus på hverdagens tumlen med stort og småt, der hverken i tema eller i sprog bliver ret poetisk.
Digtsamlingen kan læses som en hyldest til hverdagen, dog uden det store larmende “hurra for hverdagen”, men nærmere som det stille-nede-på-jorden “tak for hverdagen” med de genkendelige og tilbagevendende trygge rutiner. Digtsamlingen kan også læses som en undersøgelse af det sår, der efterlades i én, når man skal skilles og flyttekasser skal pakkes og fortabthedsfølelsen konstant lurer i de rum man færdes i.
Martin Glaz Serup (f.1978) har udgivet digte, børnebøger, kritik og senest den essayistiske Læsesteder. Han har modtaget Michael Strunge-prisen, Københavns Universitets Guldmedalje og Statens Kunstfonds Treårige arbejdsstipendium.
Martin Glaz Serup, Endnu er dagen ikke spildt, Forlaget Turbine, 2019, 77 sider
[…] Martin Glaz Serup (f. 1978) har en del udgivelser bag sig, blandt andet den inspirerende og interessante udgivelse Læsesteder om litteratur, steder i litteraturen og steder at læse litteratur (oplagt læsning for alle litteraturfans) og den fine digtsamling Endnu en dagen ikke spildt. […]