// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anne-Grethe Bjarup Riis: I Guds rige
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Biografi

Anne-Grethe Bjarup Riis: I Guds rige

Skrevet af den 14. september 2020 – 06:23Ingen kommentarer

Et barn med leukæmi, svigt, afmagt og overgreb – de svære emner står i kø i Anne-Grethe Bjarup Riis’ nyeste roman. En barsk historie på så mange plan, at jeg måtte tage bogen i bidder for at kunne trække vejret.

Omdrejningspunktet er den ubarmhjertige forklaring på sønnen, Gilberts, smerter i kroppen: leukæmi, som kræver kemobehandlinger i måneder og måneder ud i fremtiden. Konsekvenserne er hjerteskærende for sønnen, hans søskende, i særdeleshed den hjemmeboende Yrsa, og forældrene, Anne-Grethe og Bo. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når det beskrives, hvad det gør ved de to ressourcestærke voksne mennesker, at noget dødeligt har tag i deres søn, og at de ikke kan tage det fra ham.

Fraværet af venner og i særdeleshed familien får forfatteren til at se tilbage på skelsættende oplevelser i barndommen – måske for at forklare, at mormor ikke ankommer på Rigshospitalet, så snart hun har fået nyheden om sygdommen; at Anne-Grethe Bjarup Riis reagerer, som hun gør, og for at møde sig selv som barn. Hvor var hun som otteårig – hvad er hun rundet af?

Anne-Grethe Bjarup Riis fortæller ærligt og nøgternt om sin families oplevelse i generationer: hendes mors opvækst bliver belyst for at vise den hårde virkelighed, hun har levet i, og som har smertelig betydning for den barndom, Anne-Grethe og hendes søskende oplever i Herning og Søby. Med vægt på det sidste, hvor familien flytter fra et rart sted i den store by til et øde sted i en by, hvor der er ulykkelige skæbner lige på den anden side af brunkulslejerne. Og hvor der bag gardinerne sker overgreb i familierne, både mod voksne og børn, som er så hjerteskærende at læse. I en tid, hvor det svære holdes indendøre, ties ihjel og hvor man ikke beder andre om hjælp, for den utalte kultur er, at man ikke flasher det beskidte vasketøj.

Sproget er let at gå til, begivenhederne er tydeligt beskrevet både i det voksne sprog, hvor Anne-Grethe Bjarup Riis står i sønnens sygdomsforløb, og i barndommens sprog, hvor hun er tilbage som 8-årig. Også forløbene på Rigshospitalet står tydeligt. Man mærker frustrationen over situationen, samtidig med at håbet og kærligheden må få plads, selvom det er svært. Og hvordan man også som voksen kan have brug for en voksen, der tager hånd om sig. Blandt andet efterlyses hjælp af en psykolog, der kan tage hånd om de to forældre, der beder og kæmper for deres søns liv, samtidig med at de skal skabe en hverdag for de raske børn.

En anbefalelsesværdig selvbiografisk roman, som rammer lige i hjertekulen og gør medfølelse til en tydelig følelse – både for Gilbert, barnet Anne-Grethe, den voksne Anne-Grethe, hendes mand og børn. Deres ærlighed og mod til at fortælle denne historie er imponerende, og jeg håber, at dem, der er i lignende, frygtelige sygdomsforløb, vil kunne se sig selv. En trøst i ikke at være alene, selvom man aldrig kan tage det skrækkelige fra dem. Eller at dem, der har haft samme oplevelser som børn som Anne-Grethe, vil kunne se, at de ikke havde en andel i det, men var rundet af en tid, hvor det desværre mere var kutyme end undtagelsen, at børn blev oplevet som værende mindre værd.

I Guds rige af Anne-Grethe Bjarup Riis, Politikens Forlag. Udgivet august 2020