Lige nu løber VM i fodbold over skærmen. Og snart vil VM få følgeskab af Tour de France. Så derfor vil jeg naturligvis tillade mig at tage lidt af din tid for at fortælle dig om en bog, der handler om … tennis.

Det her er ikke en bog, som handler om resultater, triumfer og nederlag. Det her er ”Strengteori”.

Når jeg først kaster et blik på bogen, ser jeg en samling essays, der handler om tennis. Men ret hurtigt bliver det tydeligt, at David Foster Wallace har skrevet om noget langt dybere. Han skriver om mennesker, der forsøger at presse sig selv til grænsen af deres evner. Om talent. Om besættelse. Om den mærkelige blanding af disciplin og instinkt, som kendetegner de allerbedste tennisspillere.

Wallace spillede tennis på højt niveau som ung, og den erfaring kan jeg mærke på hver eneste side (Når jeg skriver det i datid, er det fordi, forfatteren afgik ved døden i 2008, og at ”Strengeteori” er udgivet posthumt). Han ser nogle detaljer, som de fleste tilskuere overser. En lille bevægelse. En spiller, der tager en beslutning på brøkdele af et sekund. En mental reaktion efter et tabt point. Han skriver med en forståelse, som kun få sportsjournalister kan matche.

Samtidig er han meget mere end en kyndig iagttager. Han er en forfatter, der hele tiden forsøger at forstå, hvorfor mennesker fascineres af ekstraordinære præstationer. Derfor handler bogen ofte lige så meget om publikum som om spillerne på banen.

Især essayet om Roger Federer er jeg vild med. Her forsøger Wallace at indfange den særlige oplevelse, der opstår, når et menneske udfører noget, som næsten virker umuligt. Det er en vanskelig opgave, men Wallace kommer bemærkelsesværdigt tæt på at sætte ord på den. Og jeg elsker det.

Og så er Wallace nysgerrig. Det får jeg straks fornemmelsen af, når jeg læser bogen. Han nøjes aldrig med en enkel forklaring. Han graver dybere. Nogle gange så dybt, at jeg følte mig trukket ind i lange tankespor og detaljerede analyser. Det er jeg helt vild med, men det kan muligvis udfordre andre læsere.

”Strengteori” er derfor nok ikke en bog for alle. Er du sådan en, der ønsker korte kapitler og et hurtigt tempo, så kan bogen virker ret krævende. Til gengæld bliver den belønning, du får for din tålmodighed meget større. Wallace formår altså at åbne nye perspektiver på en sport, som mange tror, de allerede kender.

Det mest imponerende er måske, at du ikke behøver at være tennisfan for at nyde bogen. Wallace bruger tennisbanen som et laboratorium, hvor han undersøger begreber som ambition, perfektionisme, skønhed og menneskelige begrænsninger. Derfor bliver essaysene ved med at være interessante, også når kampen på banen er slut.

”Strengteori” er ikke først og fremmest en bog om tennis. Det er en bog om mennesker, der stræber efter noget ekstraordinært, og om vores fascination af at se dem gøre forsøget. Og det er meget inspirerende at læse om.

David Foster Wallace: ”Strengeteori”, Forlaget Klim, 142 sider, på dansk ved Claus Bech. udkom april, 2026

Læs også:
Andre Agassi: Open

Ole Huld: Geniet med pandebåndet

Jørgen Leth: Sportsdigte