Gæsteanmeldelse af Anna Skyggebjerg

Emilie Pines memoir “Noter til mig selv” er en af mine yndlingsbøger, så da jeg så, at Pine nu debuterer som fiktionsforfatter med romanen “Ruth & Pen”, var mine forventninger skyhøje. Da jeg så, at bogen foregår på en enkelt dag i Dublin, blev det klart, at Emilie Pine også selv har haft skyhøje ambitioner. For hvem tør det? Hvem tør tænke, “Det gik jo godt for James Joyce med “Ulysses”, så det går nok også godt for mig. Og jeg topper da lige med en ekstra hovedperson i stedet for Joyce’s ene mand”? Pippi og Pine, er angiveligt svaret. Meget modigt.

“Ruth & Pen” handler om to kvinder, som ikke kender hinanden, men har det til fælles, at de den 7. oktober 2019 går gennem Dublins gader. Ruth er en psykolog i 30’erne på vej til endnu en undersøgelse i relation til den nytteløse fertilitetsbehandling, som hun gennemgår sammen med ægtefællen, Aidan. Et forløb, der alvorligt truer deres ægteskab. 16-årige Pen er på vej med sin veninde, Alice, for at deltage i en klimademonstration. Pen er hemmeligt forelsket i Alice og har besluttet, at det netop er denne dag, hun vil fortælle det til Alice.

Begge kvinder skal fortælle sårbare ting til dem, de elsker. Begge er fulde af følelser og refleksioner, men kæmper med at dele dem. Ruth fordi hun er slidt og bange for fremtiden; Pen fordi hun er autist og nemt får angstanfald.

Det er to meget, meget fine portrætter. Pine har også i “Noter til mig selv” skrevet om et smertefuldt fertilitetsforløb, så jeg er ikke overrasket over, at hun kan lave et præcist kalibreret portræt af Ruth. Endnu mere imponeret er jeg dog over portrættet af Pen, som er i særklasse fintfølende.

Jeg er glad for at have læst bogen alene på grund af Pines tænksomme og smukke portrætter. Men lad mig være ærlig og sige, at bogen ikke er nogen pageturner. Og at det aldrig helt gav mening for mig med de to hovedpersoner, som (med undtagelse af et kort øjeblik) aldrig møder hinanden. Jeg ville faktisk have foretrukket, at Ruth og Pen havde fået hver sin bog. Det havde måske ikke været nok for Pines ambitioner, men det havde været nok for mig.

Emilie Pine, Ruth & Pen, 292, Juni 2026, Vinter forlag.