Hvordan påvirkes relationen mellem Danmark og USA af valget Donald Trump som præsident? Det trænger vi til en diskussion af, har Torsten Jansen konstateret, og derfor har han skrevet denne bog om emnet. Jansen har været USA-korrespondent for DR, kultur- og pressechef på den danske ambassade i Washington, og i dag er han rådgiver og lobbyist. Han er i indledningen af bogen helt åben om denne rolle og oplyser sågar nogle af de virksomheder, han arbejder for – blot så der er rene linjer.

At den hidtil meget stærke og solide relation mellem Danmark og USA er under pres, dokumenteres stringent i bogen via samtaler med en række centrale politiske aktører og personer fra embedsværket. Blandt dem, der har givet input til bogen, er tidligere stats-, forsvars- og udenrigsministre, samt ambassadører og departementschefer. Så det er tunge kilder, Jansen har fået i tale, og de bestyrker forfatteren i, at relationen er under pres. Der er slået sprækker i det tætte samarbejde og tillidsfulde forhold, efter at den uforudsigelige, uvidende, egocentriske og stærkt nationalistiske Trump har sat sig til rette i Det Hvide Hus.

Forfatteren stirrer sig på ingen måde blind på Trump, men beretter fint, at USA under Obama også rettede sig mere mod sig selv, stillede større krav til NATO-landenes betaling og trak USA ud af nogle af verdens brændpunkter.

Takket være Jansens alsidige erfaringer kommer man med helt ind i maskinrummet og oplever nogle af magtspillene i den politiske verden og måske især den svære rolle som diplomatiet er kommet i på grund af Trump. Det er eksempelvis slut med at presse USA til eksempelvis at påtage sig et større ansvar for klimaet, eller at komme med kritiske bemærkninger om Guantanamobasen. Det siger ministre og embedsmænd, at man har kunnet tidligere, men alt hvad der lugter af kritik af Trump eller hans nærmeste bliver straffet. Det fik Mette Frederiksen at føle som nyudnævnt statsminister, da hun kaldte det absurd, at USA skulle kunne købe Grønland. Vupti, statsbesøg aflyst på grund af denne ’nasty’ person, som Trump sagde. Derfor er der i diplomatiske og ministerielle cirkler opbygget og lanceret en helt ny strategi for, hvordan fortællingen om Danmark skal være.

Forfatteren formår også at vise, hvor spændende Danmarkshistorien har været efter 2. Verdenskrig, hvor relationen til USA blev gradvist stærkere, og især står historien om ambassadør Henrik Kaufmann flot og læseværdigt. Han var ambassadør i USA under verdenskrigen og gik fuldstændigt solo i forhold til regeringens ønsker. Han ønskede at knytte USA og Danmark sammen og tog ikke mod ordrer hjemmefra. Som eksempel underskrev han, mod den danske regerings ønske, en aftale, som gav amerikanerne lov til at etablere militære baser i Grønland. Det blev betegnet som landsforræderi, men eftertiden har vist, at Danmark skylder Kaufmann meget.

Jansen konkluderer, at relationen er forandret for evigt. USA vil trække sig mere tilbage fra Europa og blandt andet fokusere på Kina. En af de ting, Danmark kan gøre i denne situation, er at tage udviklingspotentialet i den arktiske region meget mere alvorligt. Her kæmper stormagterne om at få en fod inden for, men Danmark er der allerede. Det kan vi få meget mere ud af, både hvad angår råstoffer, forskning og forretningsmuligheder i takt med, at isen smelter.

Torsten Jansen: Sprækker. Om rystelserne i venskabet mellem Danmark og USA. Gyldendal, 303 sider. Marts 2020.