I denne tredje bog i Theorins Ølandskvartet er foråret komme og Gerlof holder en lille pause fra plejehjemmet og er flyttet ud i sit gamle hus. Her finder han sin afdøde kones dagbøger, som han begynder at læse, og det åbner nye døre og måske et mysterium. Der er i hvert fald dele af Ellas liv, som Gerlof ikke kendte til.

Der er ikke helt så fredeligt, som der plejer at være i Gerlofs område, for der er bygget nye store prangende huse. I det ene er parret Max og Vendela flyttet ind. Max er forfatter, eller det vil sige, han har nogle idéer og det er faktisk Vendela, der får dem til at blive til rigtig tekst. Der er noget, der ikke rigtigt fungerer i deres liv, og Vendela søger tilflugt ude i det store naturområde Alvaret, hvor hun finder trøst ved en stor elversten. For Vendela tror på, at der findes elvere og på at den store sten er en ønskesten. Hun skriver i hemmelighed på sin egen bog om elvere, som Max ikke kender noget til. Vendela har også andre hemmeligheder, der går tilbage til hendes barndom.

I et af de andre huse, et lille og gammelt et, er Per flyttet ind med sine to børn Jesper og Nilla. Det er dog ikke meget tid Nilla bruger i huset, for hun er syg og indlagt det meste af tiden. Ud over bekymringen for sin datter, har Per også sin far Jerry at bekymre sig om. De har ikke haft megen kontakt i mange år, da Per ikke kunne forlige sig med sin far og hans arbejde som porno-filmmand. Men nu er Jerry syg og ringer efter Per. Per bliver vidne til en mordbrand i sin fars gamle hus, hans far bliver reddet og flytter ind sammen med Per og Jesper i det lille hus. Per har hænderne fulde med sin far og Nilla – og med at finde ud af, hvem der stod bag branden.

Der er meget, der lurer under overfladen og gør livet i Gerlofs lille paradis usikkert og uhyggeligt. Måske skyldes noget af det, at de nye huse ligger for tæt på skrænten og det lag der ligger der, som kaldes blodlaget? Mange ting er ikke, hvad de giver sig ud for at være. Både Per og Vendela må grave dybt i deres fortid for at få svar. Gerlof er som altid med og bidrager med sine reflektioner, som er med til at finde svar på endnu et mysterium.

Jeg var igen rigtigt godt underholdt af Theorin og hans univers på Øland, det gælder både persongalleri, naturen og krimiplottet – selv om jeg ikke finder alle dele af Pers handlinger lige overbevisende. Jeg er stadig stor fan er Theorin og glæder mig til den sidste bog i Ølandskvartetteten. Han kan noget med ord og beskrivelser, der er rigtigt godt. Blodlag udkom første gang i 2010.

Vi har tidligere anmeldt de to første bøger: Skumringstimen og Natstorm. Bøgerne kan læse uafhængigt af hinanden, men vil du følge Gerlofs udvikling, så start med Skumringstimen.

Johan Theorin, Bloglag, forlaget Modtryk, oversat af Dorthe Nors, 418 sider, januar 2020.