Colson Whitehead: Drengene fra Nickel
Selv i døden var drengene til besvær. Den hemmelige gravplads lå i det nordlige hjørne af skolens område på et stykke spredt bevokset jord…. Sådan er de første ord i den rystende grumme fortælling om de stakkels drenge,der er anbragt på opdragelsesanstalten The Nickel School for Boys. Ved bogens start er vi i det 21. århundrede, og anstalten skal rives ned. Arbejdet forsinkes og besværliggøres dog, fordi en arkæolog i umærkede finder ligene af nogle af de drenge, der havde boet på anstalten.
Whitehead har hentet inspirationen i virkelighedens The Dozier School for Boys i det nordvestlige Florida. En overgang var den sin største af sin art i USA, og den blev grundlagt i år 1900. Her boede kriminelle, forældreløse og uheldige unge drenge, og på trods af årtier med rygter om mishandling, voldtægter og mærkelige dødsfald, blev skolen først lukket i starten af det 21. århundrede. Det var i 2014, at ligene blev gravet op.
Historiens hovedperson, gymnasieeleven Elwood, havner der ved et uheld. Hans forældre har forladt ham, og han er vokset op hos sin mormor. Elwood er en drønflittig og intelligent gymnasieelev, retskaffen og med store forhåbninger. Optimismen gælder både for ham selv og for resten af USA’s sorte. Inspireret af Martin Luther Kings filosofi og taler er han begyndt at engagere sig i borgerrettighedsbevægelsen. Men en dag rejser han på tommelfingeren og bliver taget op af en sort mand i en pæn bil. En sort mand bag rattet i pæn var ikke hverdag i en amerikansk sydstat i 60’erne, og de bliver da også stoppet af politiet. Bilen er stjålet, og Elwood bliver dømt som medskyldig og ryger på Nickel. Så en simpel begivenhed får livsforandrende konsekvenser, akkurat som man ser det ske gang på gang for unge sorte mænd i det moderne USA.
Nickel-anstalten er raceopdelt, så hvide og sorte lever hver for sig, og de hvide drenge har selvfølgelig noget bedre vilkår end de sorte. Blandt andet bliver en stor andel af deres fødevarer, tandpasta og tøj med mere ikke solgt videre til handlende og private af det korrupte og racistiske personale.
Elwood møder en verden med vilkårlig vold og afstraffelse og systematisk racisme. De anbragte drenge er for manges vedkommende bunden af den amerikanske ungdom. De er blevet mishandlet, svigtet og forladt af alt og alle og har intet i livet. Mange af dem er selv voldelige, men i den forældreløse Turner får Elwood en ven. Hvor Elwood forsøger at fastholde sin optimisme og tro på, at forholdene vil blive bedre for sorte i kraft af borgerrettigheder og ny lovgivning, er Turner anderledes pragmatisk. Han har ingen ambition om at redde verden. Det eneste, det handler om for ham, er at komme igennem livet på anstalten uden, at man selv eller ens venner bliver banket sønder og sammen, eller pludseligt forsvinder.
Ud over at være bundet tæt op på historiske begivenheder er ’Drengene fra Nickel’ en allegori over USA’s store dilemma: at være en nation, der blev skabt med en vision om frihed og ligeværd, samtidig med, at millioner af sorte blev fastholdt, først som slaver og siden hen som mindreværdige, hvis rettigheder fortsat trædes under fode. Det kan man læse meget mere om i professor Jørn Brøndals fremragende bog ’Det sorte USA’.
Dilemmaet udstilles på anstalten, og Whitehead viser både diskret og meget direkte racismens væsen og hvordan den fortsat præger livet i USA. Der synes ikke at være meget håb for de smukke idealer. Elwood og Turner er repræsentanter for hver sin tilgang til kampen for borgerrettigheder. I Elwood ser vi Martin Luther Kings vision om en overgang til et bedre liv for sorte integreret i det hvide samfund uden anvendelse af vold. Turners tilgang afspejler Kings modpol, Malcom X, som advokerede for at gribe til våben og skabe en separat verden for sorte. Begge borgerrettighedsforkæmpere blev myrdet. Om det går så galt for Elwood og Turner skal ikke afsløres her – find ud af det ved at læse denne stærke, velfortalte og gribende roman.
Også af Colson Whitehead: Den underjordiske jernbane
Colson Whitehead: Drengene fra Nickel. Politikens Forlag, 269 sider. Oversat af Inger Kristensen