Der er noget enormt dragende ved Patti Smith som person. Hendes mange år som kunstner, musiker og forfatter gør hende til noget af et ikon for sin tid. Derfor er det også med stor begejstring, at jeg kaster mig over al ny litteratur fra hendes side.

Året er 2016, abens år, og Patti Smith skal spille en række koncerter på det legendariske spillested Fillmore i San Francisco, da hun får at vide, at hendes ven og mentor Sandy Pearlman har fået en hjerneblødning og er indlagt på hospitalet. Det får Patti Smith til at påbegynde en ensom rejse gennem Californien med stop ved kysten ved Santa Cruz og forbi sin nære ven Sam Shepards ranch i Kentucky, før hun er mentalt klar til at acceptere Sandys skæbne og sætte sig ved hans side på hospitalet.

Hendes tanker omkring tabet af venner og familie, efterhånden som hun bliver ældre, er skrevet i sand Patti Smith-stil og med en drømmende aura omkring sig. Den drømmeagtige stil fortsætter hele bogen igennem, så det til tider er svært at skelne mellem fiktion og virkelighed. Alligevel er det emner som tab, sorg, aldring og et dramatisk skift i det politiske landskab i Amerika, der har Patti Smiths fokus.

Abens år er ikke den bedste af Patti Smiths bøger, jeg har læst. Hun tabte mig desværre undervejs ved at være lidt for flyvsk og abstrakt. Jeg ved godt, at det er meningen, at bogen skal være drømmende og tankespindsagtig – det var bare for forvirrende for mig. Men er du som jeg stor fan af Patti Smiths litteratur, skal du selvfølgelig ikke gå glip af Abens år, da den viser en personligt vanskelig periode i Smiths liv, hvor hun mister familie og venner til sygdom og alderdom. Er du helt ny Patti Smith-læser, vil jeg anbefale dig at starte med Just kids, da det nok en af de bøger, der har rørt mig mest gennem årene, og som klart viser Smiths store evner som historiefortæller.

Læs også vores anmeldelse af Patti Smiths bog Hengiven

Patti Smith: Abens år, Forlaget Klim, 189 sider, november 2019