Ivalu er forsvundet, og hendes lillesøster Pipaluk ved godt hvorfor. Hun har også en idé om, hvor Ivalu er, men Ivalu har ingen at fortælle det til. Også om dette må hun tie, i denne kuldslåede graphic novel af Morten Dürr og Lars Hornemann.

Det foregår på Grønland, hvor den smukke natur står i skærende kontrast til det frygtelige i menneskene. Pipaluk vokser op med vold og alkohol, og hendes søster oplever det, der er værre. Derfor forsvinder søsteren, og Pipaluk overtager hendes traditionelle konfirmationsdragt – og aner man, hendes tragedie – mens flagene vifter for dronningens ankomst, mens alt det mørke og grufulde bliver skubbet ned under overfladen, som hvalen der i begyndelsen lige når overfladen før den hastigt forsvinder ned i dybet igen.

Kontrasten mellem det festlige dronningebesøg og den rå virkelighed hos Ivalu og Pipaluk er slående og skræmmende. Mens børnene lider, ser de voksne den anden vej. Ingen reagerer på, at Ivalu er væk, hverken faren eller skolen.

Ivalu er andet bind i en serie om svigtede børn, tegnet af Lars Horneman og skrevet af Morten Dürr. Bind et, Zenobia, handlede om en syrisk pige på flugt, og her er det altså de store problemer med misrøgt af børn på Grønland, det handler om. Stregen er den samme, det tomme rum fylder billedrammerne, de fastlåste billeder af mennesker, der er magtesløse over for deres egen tragedie. I Ivalu er det ravnen, der følger Pipaluk rundt, om det er en af Odins ravne, der samler viden om det der sker, eller bare et ondt varsel må læseren selv afgøre.

Det er ikke en tegneserie i traditionel forstand, men en hjerteskærende fortælling og en anklage mod et samfund, der kræver at børnene skal vifte med flagene og smile til dronningen, mens de voksne afmægtigt lukker øjnene over for vold, alkoholisme og misbrug af børn. Hvad skal man stille op?

Dürr, Horneman: Ivalu. 128 sider, Cobolt. 2019