Sjælemesse er et monument over voldsramte, afdøde kvinder. Den islandske forfatter, Gerður Kristný, følger den gamle islandske tradition med at efterlade sten ved gravsteder. Men i stedet for sten, placerer hun litteraturen hos ofrene og giver dem en stemme i denne mageløse, magiske og formstramme digtkreds. Hver sekvens udgør et mindesmærke rejst over kvinder, der blev voldens og magtens ofre.

Bogen tager udgangspunkt i beskrivelsen af en stendysse, der er rejst for voldsramt kvinde i 1800-tallet, og giver således offeret en stemme hinsides graven og døden.

“Længe har jeg / opholdt mig hos dig / i stendyssen / højlagt som / en hund / med sin ejer./

Det er så barsk læsning, at nærværende anmelder mangler ord. Og det samme gør forfatteren.“Der mangler ord,” er nemlig de sidste tre ord i “Sjælemesse”. Manglen på ord udtrykker uhyggeligt præcist, at den sorg, den ufattelige smerte, den harme og magtesløshed, der opstår, når kvinder udsættes for vold er ubeskrivelig. Men trods manglen på ord, formår Kristný at fremmane lyden af det stumme skrig og den ubærlige følelse af rædsel og frygt, som et offer kun kan føle. I manglen på ord, inddrager forfatteren begreber og ord fra andre sprog, som kan anslå netop den følelse og stemning, som ikke kan udtrykkes med egne ord. For eksempel:

“Poron Kusema /
finnerne har et ord for den distance rensdyr /
kan gå uden hvile /
der mangler ord for den kulde som gen –
nemisner også når væsener vælger at dø.”

Desuden benytter forfatteren raffineret det stilistiske greb litoten, som er hentet fra de islandske sagaer, hvor der er tale om en meget stærk form for underdrivelse. Det har en utrolig stærk virkning, fordi det bevirker, at læseren selv fremkalder de stærke billeder og den ubærlige sorg.

“Om en bror /
som gjorde /
dit liv /
til en pinsel /
blev nærgående /
imod dig /
da han lærte dig /
at læse./”

Denne bror tolker jeg som et symbol på alle mænd, som begår overgreb imod kvinder. Ligesåvel som kvinden i højen bliver symbol på alle krænkede kvinder. Bogen er det bedste indlæg i #mettoo-bevægelsen, der er skrevet til dato. Selvom jeg ikke tror, at den er tænkt sådan.

Bogen er hurtigt læst. Den består af få, meget korte digte. Men tilgengæld fremkalder den et utal af følelser, især smertelige, og utallige tanker, især alvorlige. Sjældent har jeg oplevet noget mere tankevækkende.

Sjælemesse er fuldstændig fantastisk. Hvis du skal læse én digtsamling i år, så vælg den her. Den skriver sig direkte ind i verdenslitteraturen.

Vi har tidligere anmeldt hendes romaner Hestvik og Smarties med ros og begejstring.

Gerður Kristný: Sjælemesse, Forlaget Vandkunsten, august 2019, 112 sider, oversat fra islands til dansk af Erik Skyum-Nielsen.