Hvad vil du helst, drukne eller blive kvalt? Og hvad kan du bedst lide smarties eller m&m´s? Spørgsmålene er både store og små og lige vigtige, når en teenager skal finde sin vej mellem jævnaldrende.

Vi er i Reykjavik i 1980´erne. Romanens fortæller befinder sig på grænsen mellem barndom og voksenliv og tvivler konstant på sine valg. Det er en tid, hvor der spises meget slik, leges “ånden i glasset” og hvor valg af nyt tøj og øreringe er svære at tage.

Smarties skildrer de store følelser, for eksempel følelsen, når du opdager, at de to veninder, som du ikke har kunne finde hele dagen (det var før mobiltelefoner og de sociale medier) har været sammen og tydeligvis ikke har savnet dit selskab. “Deres venskab havde bevist for mig, at jeg trods alt var en smule værd. Når jeg ikke længere oplevede det, syntes jeg ikke, at jeg havde ret meget at leve for.” Det er alt eller intet! Og det gør ondt i både maven og hjertet. Jeg kan huske det. Det er den alder, hvor venskab begynder at betyde mere end familien gør. Hvor man for alt i verden ikke må være udenfor. Man ønsker brændende på samme tid at passe ind, at høre til, at være en del af noget og at være original og at være sig selv. Det er ikke let.

Smarties er en rigtig fin roman om det store barn, der i løbet af en sommer bliver til en ung pige, der er klar til at starte i gymnasiet. Det er sommeren på fabrikken, der bliver det første møde med arbejdsmarkedet og en forholden sig til andre end dem fra ens skoleklasse. Det er erfaringen om at magte mere end man først troede.

Det er en fortælling om at løsrive sig, om at danne venskaber og om at finde sig selv og sin egen identitet. Det lyder banalt, men det er troværdigt skildret, og værd at læse om, selv for en helt voksen kvinde som denne anmelder.

Men hvad er det sket for oversættelsen og korrekturlæsningen for denne ellers så fine roman? Flere steder er det direkte forstyrrende for læsningen, og det er virkelig synd for romanen. For eksempel på side 129 hvor “De foregående dage havde været præget af en speciel mangel på vejr”, jeg har ingen ide om hvad det betyder, til gengæld gætter jeg på, at der er tale om hverdagstøj, når der på side 131 står “Jeg kastede et sideblik på hendes påklædning. Jeg havde aldrig set hende i dagligt tøj…” På side 99 står der “Hun havde sagt både telefonen af og lejligheden op”, det havde været mere mundret med “Hun havde opsagt både telefonen og lejligheden.” Og det er desvære blot nogle af fejlene, jeg begyndte først at notere fejlene, da der var flere end dem, man godt må se gennem fingrene med. Virkelig ægerligt for en ellers så fin coming-of-age roman.

Gerður Kristný, Smarties, Forlaget Vandkunsten, Oktober 2018, 144 sider, På dansk ved Erik Skyum-Nielsen.