Jessica Fellowes har endnu engang begået en genistreg med sin fortælling om barnepigen og anstandsdamen Louise Cannon, der arbejder på godset Asthall Manor for familien Mitford. Et mord bliver begået under en festlig fødselsdag for den unge Pamela. Skellet mellem rig og fattig, aristokrati og tjenestefolk bliver voldsomt tydeligt, da ingen ønsker at hjælpe stuepigen Dulcie, der bliver anholdt for at have myrdet den rige Adrian Curtis. Men det finder Louise Cannon sig ikke i.

Louise Cannon har en baggrund i Londons underverden med en brysk onkel, der tvang hende til at stjæle og ville sælge hende som prostitueret, og en mor, der måtte knokle som vaskekone. På Asthall Manor har hun egentlig fundet sig fint til rette med at passe på de små børn og være næsten veninde med de ældre, når hun følger dem som anstandsdame til selskabeligheder. Men Louise kender stuepigen Dulcie, og hun helmer ikke, før retfærdigheden er sket fyldest. Og der er også mere, der trækker. Livet på godset bliver nemt for besnærende for hende. Derfor kaster hun sig, måske til tider overmodigt, ind i kampen om at bevise Dulcies uskyld.

Nancy er den ældste datter i familien. Hun huserer i det londonske jetset og har venner og bekendte, som kommer til at sætte scenen til fødselsdagsfejringen af hendes nærmeste søster, Pamela. De fem mindre søskende hører vi kun lidt om, men mon ikke vi lærer dem at kende i de næste bøger. I alt bliver der seks bøger i serien, og alle baserer sig på de virkelige personer, primært de seks søstre. Især den ældste, Nancy, var overklasseløg og skarp i replikken. Det opleves også i denne roman, hvor hun er toneangivende for, hvordan Pamela bliver introduceret for 1920’ernes VIP’s.

Heldigvis bliver Pamela fremstillet som en lidt blidere person, som er mere begejstret for landlivet og at ride på sin hest end at løbe hovedløst rundt efter jetsettet. Men hun udviser alligevel en smule interesse, blandt andet for at behage sin storesøster. Med snilde og sit rolige væsen hjælper hun Louise Cannon med at opklaring mordet på deres ven, Adrian Curtis.

Opklaringen bringer dem forbi underlødige natklubber, hvor der sælges rå mængder af alkohol og narkotika, vi møder røvere og tyve i form af den berygtede Alice Diamond og hendes Fyrretyve Røvere. Vi møder også Louise Cannons ven, Guy, der er stræbsom politibetjent i London, der kæmper for at vise sit værd.

Simple lege får fatale konsekvenser, og det er spændende at følge udviklingen i historien, og rart, at scenerne ikke kun foregår på det glamourøse gods. Romanen får mere bid, når vi møder underklassen. Flere gange bliver det påpeget, at når en kvinde blev gift, kunne hun ikke længere arbejde ude, men måtte slide sig gennem et liv i hjemmet med børn, en knoklende mand og mange gange bundløs gæld, der tvang familierne ud i de værste situationer. De triste skæbner giver perspektiv til overklassen, der føler sig berettiget til at agere lige, som det passer dem. Derfor er det også rart at følge Pamelas udvikling som en kvinde, der stiller spørgsmålstegn og ikke behandler tjenestefolkene som skidt.

Bogen læser nærmest sig selv, og det mærkes tydeligt, at Jessica Fellowes er af en familie af dygtige historiefortællere –  hendes onkel er Julian Fellowes, der har skrevet den berømte Downton Abbey. Jessica Fellowes portrætterer en kvinde, der bryder grænser i forholdet til sin arbejdsgiver, men tilgives for sin ihærdighed. Underholdningen er i højsædet, og det bliver aldrig kedelig læsning.

Første bog i serien hedder “Mysteriet på Asthall Manor” og er anmeldt her: Jessica Fellowes: Mitford-mordene

Jessica Fellowes, Mitfordmordene “De smukke unge døde”, Politikens forlag, 352 sider. Oversat af Kirsten Heltner. Udgivet august 2019.