Nogle gange står bøger i reolen og venter alt for længe. Endelig fik jeg læst Delphine de Vigans anmelderroste Alt må vige for natten. Wauw.

Bogen er et romanportræt, som forfatteren skriver om sin mor efter moderen har begået selvmord som 61 årig efter et langt voksenliv, der bar præg psykisk sygdom, stor smerte og fortvivlelse – for både moderen og omgivelserne.

Med hjælp fra familie og pårørende samt tekster hendes mor har skrevet, forsøger forfatteren i dette selvterapeutiske projekt at afdække moderen på godt og ondt. Hun forsøger at finde årsagen til sin mors smerte og skæbne – hvorfor havde hun det så svært? Hvem var hun som barn, som ung, som hustru, som mor?

Bogen er samtidig en beskrivelse af selve skrivearbejdet og alle de overvejelser forfatteren gør sig undervejs. Kan hun overhovedet skrive dette? Kan hun holde det ud? Hvordan vil familien reagere? Og hvordan finder man sandheden? I samtalerne med sin mors søskende og sin egen søster opdager hun, at ikke alle har oplevet det samme. At den samme situation er oplevet og genfortalt på mange forskellige måder. Sandheden er sjældent objektiv. Hvad skal man tro på?

Det er en sublim bog, og det er ikke svært at forstå, hvorfor den har høstet så meget ros. Udover at være et romanportræt af et menneske, er den også en fortælling om forholdet mellem mødre og døtre, en slags familiesaga lige som den også afdækker det at vokse op i 1970’erne, hvor mange voksne havde travlt med at jagte friheden på bekostning af deres børn.

Bogen er fantastisk godt skrevet og oversættelsesarbejdet er imponerende. Jeg elsker at læse oversættelser af fransk litteratur, der rammer tonen og stemningen så godt som denne her gør. Man fornemmer, hvad der har stået på originalsproget.

Det hele er meget nænsomt, men ærligt. Det er foruroligende, barskt og rørende.  Det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst!

Her på bloggen har vi også anmeldt Dage uden sult, No og mig og De loyale af samme forfatter.

Delphine de Vigan, Alt må vige for natten, People’sPress, 2013, oversat af Elin Lassen, 337 sider.