Folkhemmet. Det svenske velfærdssamfund, der blev bygget under socialdemokratisk hegemoni og som har fået sin helt egen betydning. Selvom Sverige og Danmark på mange måder ligner hinanden rent samfundsmæssigt, er der også store forskelle på hvordan velfærdssamfundet er udbygget og ikke mindst, hvordan det har påvirket nationalkarakteren.

Ragnar er opvokset med folkhemmet. Han blev født samme år, som Socialdemokraterne overtog regeringsmagten, og groet sammen med den socialdemokratiske ide om et velfærdssamfund. Det er måske ikke så mærkeligt, for hans mor Svea var opvokset i dyb fattigdom, dengang hvor fattiges børn måtte tages ud af skolen for at arbejde og hvor fattiggården var de gamles største frygt.

Så galt gik det ikke for Svea, og slet ikke for Ragnar, og det kan han takke folkhemmet for. Så Ragner støtter Socialdemokratiet og Sverige, er det mest ærkesvenske man overhovedet kan forestille sig, helt ned til den brændende interesse for idræt og viljen til at bakke op om sine børns konkurrencer.

Til gengæld har Ragnar lidt svært ved at forstå, at andre kan se anderledes på samfundet end ham selv. Når nu der er en god samfundsløsning, hvorfor kan alle ikke bare bakke op? tænker han, og selv den mest fatsvage læser forstår naturligvis at Ragnar er en manifestation af det socialdemokratiske århundredes storhed og fald. Han havde altid haft lettere ved at identificere sig med grænsevogteren end med rebellen, tænker han, da datteren siger stop for hans drøm om en langrendskarriere, og han ser sin egen rolle i familien og samfundet udspillet.

Sveas søn er en fin lille roman om Sveriges udvikling, ikke mindst mentalt. Fra den næsten uforståelige fattigdom i århundredes begyndelse til velstanden i slutningen. Fra opbygningen af et fællesskab til individualisme, fra fattige Svea der ikke havde råd til skolegang til hendes barnebarn Elsa, der læser idehistorie og lingvistik. Her er mange gode billeder og pointer, og masser af smil når man læser om Ragnars genvordigheder. Man kan godt følge med, selvom man ikke er ekspert i moderne svensk historie, men svensk litteratur har altså budt på mere interessante knudemænd end Ragnar.

Lene Andersson har også skrevet romanerne Uden personligt ansvar og En roman og kærlighed. Begge anmeldt her på bloggen.

Lena Andersson: Sveas søn. 239 sider, C&K. Oversat af Andrea Fehlauer, 2019