Harriet Vesterborg er civilefterforsker ved politiet i Landskrona, og netop som hun tiltræder jobbet, findes der et lig i det område, hvor hun er vokset op. Hun kender tilmed offeret perifært, og hun kan mærke, at det bliver svært at holde privatlivet og arbejdet adskilt. Hun døjer samtidig med en skrantende far og en skrap chef, så det er ikke let at være Harriet.

Øjenvidnet er desværre en af de dårligste krimier jeg længe, om ikke nogensinde, har læst. Indledningen er ufattelig lang, personerne er utroligt kedelige, Harriet er som hovedperson grænsende til intetsigende og plottet er uoriginalt. Tempoet, kompositionen, dialogerne – der er ikke rigtig noget af det, der fungerer. Den laaaangsomme optrævling af hendes private forhold er søvndyssende, og den, der har fundet på, at hun løbende skal sende sms’er til en veninde, som en del af afdækningen af, hvordan hun har det, har simpelthen vundet prisen for verdens dårligste idé.

Jeg kedede mig bravt og kæmpede for at komme i mål. Havde jeg ikke skulle forholde mig til bogen i en anmeldelse efterfølgende, havde jeg aldrig læst den færdigt.

Øjenvidnet er første bind i en serie om Harriet Vesterborg, men jeg kommer ikke til at læse videre. Det her er blot én serie ud af en million, der ikke på nogen måde skiller sig ud. Det er samlebåndskriminallitteratur, og det er kedeligt.

Jeg skal ikke kunne sige, om en ægte krimifan ville finde denne her spiselig som sommerferieunderholdning, måske. Måske har jeg læst for mange krimier til at have tålmodighed med de her standard-krimier, hvor man har skiftet navne og steder ud, men ellers fuldstændig ligner alle andre krimier.

Bogen er oprindeligt udgivet som en Mofibo Original. ORIGINALS er et samarbejde mellem forlaget People’sPress og abonnementstjeneste Mofibo.

Anna Bågstam, Øjenvidnet, People’sPress, juni 2019, oversat af Randi Bjerre Høfring, 349 sider.