I dag udkommer Tatovøren fra Auschwitz endelig på dansk. Måske synes du, at du snart har læst nok historier om 2. verdenskrigs rædsler. Måske kan du ikke holde ud at læse flere beretninger om alle de forfærdelige overgreb, nazisterne udsatte millioner af mennesker for. Men gør dig selv den tjeneste at skubbe de tanker til side, og læs denne perle alligevel. Den er nemlig noget helt for sig selv.

Den tjekkiske jøde Lale bliver i foråret 1942 sendt til Auschwitz. Han er en ressourcestærk, klog ung mand, som straks beslutter sig for, at han vil tænke sig om og opføre sig smart, så han måske har en chance for at overleve. Han bliver kort tid efter sin ankomst udnævnt til lejrens tatovør og har dermed ansvaret for, at alle nyankomne fanger får tatoveret deres fangenummer på armen.

En dag tatoverer han den smukkeste kvinde, han nogensinde har set. Det er kærlighed ved første blik for dem begge, og fra da af har Lale kun ét formål – at få sig selv og Gita levende ud af lejren.

At være tatovør er dog ikke ufarligt. Han er nødt til at bo for sig selv, da de andre fanger hader de fanger, der hjælper med at udføre nazisternes rædselsvækkende arbejde. Men Lale er snu. Han vælger at dele de fordele, han har som tatovør, fx ekstra madrationer, med sine medfanger og vinder på den måde deres respekt og tillid. Det er hans mål at holde så mange som muligt i live. Han får kontakt til mennesker på den anden side af hegnet, som skaffer ham mad, chokolade og andre fornødenheder. Fordi han er tatovør, kan han bevæge sig rimelig frit rundt i lejren, og det benytter han sig flittigt af – især til at komme til at være sammen med Gita så meget som muligt. Lales opførsel er dog bestemt ikke ufarlig, og det tager kun én stikker at sende ham til blok 11; straffebarakken, som ingen tidligere er vendt tilbage fra.

Tatovøren fra Auschwitz er baseret på den sande historie om Lale Sokolov og bygger på et af holocausts mest kendte symboler; de uudslettelige tal tatoveret på fangernes arme. Hvor de fleste øjenvidneberetninger fra koncentrationslejrene især beskriver kulden, sulten, tørsten og den rå vold, er Tatovøren fra Auschwitz i langt højere grad historien om en mands livsvilje og overlevelsesinstinkt. Bevares, vold og sult fylder selvfølgelig stadig, men ikke i samme detaljegrad som vanligt. I stedet ser vi lejren gennem Lales øjne, og det, der fylder allermest, er hans kærlighed til Gita og hans kamp for at holde hende og sig selv i live, så de kan få et langt og lykkeligt liv sammen, når krigen er slut.

Tatovøren fra Auschwitz er ud over at være et vigtigt vidnesbyrd også en virkelig smuk historie om kærlighed og håb. Det, der især slog mig, var den medmenneskelighed, som mennesker i en håbløs situation alligevel vælger at vise hinanden, og hvad mennesket er villig og i stand til at gøre for at overleve. Samtidig gjorde nutidsformen, at jeg næsten følte, at jeg var til stede i lejren sammen med Lale og Gita. Jeg læste bogen med tilbageholdt åndedræt på en enkelt dag og ville ønske, den havde været dobbelt så lang. Den får min allervarmeste anbefaling. Læs den!

Heather Morris, Tatovøren fra Auschwitz, Forlaget Aronsen, 262 sider, oversat af Brian Christensen, august 2019