Den columbianske billedkunstner Emma Reyes har skrevet en lille bog i omfang, men en meget stor bog, når det kommer til indhold og talent. Breve fra en barndom giver et brutalt, men også gribende smukt, rørerende og humoristisk indblik i den afdøde kunstners groteske barndom og opvækst under meget fattige vilkår i Columbias slum og i det katolske nonnekloster, som hun senere flygtede fra.

I bogen gengives 23 breve som Reyes har skrevet til vennen German Arcininiegas i perioden 1969-1997. Breve der forblev private indtil Arcininiegas viste dem til forfatteren og vennen Gabriel García Márquez. Marquez så en stor litterær kvalitet i dem, og opfordrede til deres udgivelse.

Brevene minder mest af alt om små noveller, erindringsglimt og beretninger fra Reyes’ barndom. Det er knivskarpe erindringer, og man føler, med næsten uhyggelig tydelighed, at det er barnets stemme, man hører. Der er barnlig sanselighed og et helt usædvanligt klarsyn, som skriver sig lige ind i læserens hjerte. Den voksne Emmas stemme genskaber med mesterligt nærvær og legende fantasi den skelende lille pige, som var i stand til at finde selv de mindste lyspunkter i en benhård, ja næsten umenneskelig, tilværelse.

Emma og hendes søster Helena led i store perioder af sult og manglede alle helt elementære fornødenheder. Emma og søsteren anbringes i et kloster. Den katolske kirkes pomp og pragt, som de to søstre bliver vidne til, kommer til at stå i skærende kontrast til den barske fattigdom hun kommer fra. Da Emma flygter fra klosteret, må hun til sin gru efterlade sin søster.

Til trods for det barske indhold, er der ikke den mindste smule bitterhed, selvmedlidenhed eller sentimentalitet i brevene. Der er en mesterlig sproglig kontrast mellem mørket, håbet og kækheden.

Samtidig får læseren et stærkt indtryk af de personer, der omgiver Emma. De skitseres skarpt og elegant, og det giver os en forunderlig følelse af, at det er fiktion, vi læser. Brevene er bygget op over en klassisk spændingskurve, der ofte starter med en positiv beskrivelse af en situation, der som regel ender i en katastrofe. Et eksempel er en farverig og fin beskrivelse af en landsbyfest, der ender katastrofalt med at størstedelen af landsbyen brænder.

Bogen er desværre stadig frygtelig aktuel, da især børnenes situation i dagens Venezuela minder meget om Emmas i Columbia i 1920’erne og 30’erne. Skræmmende at tænke på.

Breve fra en barndom er læsning, der griber helt fast om læserens hjerte, og holder fast. Man kan simpelthen ikke få bogen ud af kroppen igen. Læs den, og giv dig hen til en af tidens smukkeste læseoplevelser. Bogen udkom posthumt – på dansk i 2018 og på spansk i 2014.

Breve fra en barndom blev udråbt til årets bog i Columbia i 2012. Jeg håber, at det danske publikum også vil få øjnene op for denne perle af en bog.

Emma Reyes var columbiansk kunstner. Hun blev født i Bogotá i Columbia og boede både i Jerusalem, Washington og Rom før hun slog sig ned i Paris. Hun modtog en fransk orden for et vægmaleri udført på en offentlig bygning i den franske by Perigeux.

Emma Reyes: Breve fra en barndom, Batzer & Co., 7. december 2018, 246 sider. Oversat fra spansk af Liv Camilla Skjødt.