Når du læser, åbner der sig et andet menneskes verden for dig. Du får ofte både stedsbeskrivelser, handlinger og følelser med, og på den måde bliver du en del af det menneskes liv, eller du bliver som minimum tilskuer til det.

Nogen gange sker der så også det, at du genkender noget i det menneske eller i historien. Og det kan føre dine tanker hen på noget, der er eller var engang. Stort som småt. Det er dét, der er det fantastiske ved at læse. Alle de liv, der ikke er dit eget, som du får lov til “at leve” gennem læsningen. Sådan en historie er Vi som elskede.

Den er måske i virkeligheden i den mere letbenede ende, når det kommer til litteratur. Historien er klassisk og hviler på en række klicheer om kærligheden, og jeg havde måske forinden tænkt, at det nok ikke var noget for mig. Men det var det.

Måske er jeg bare et sted lige nu, hvor en feelgood kærlighedsroman faldt i god jord, måske er bogen bare langt bedre end den umiddelbart giver sig ud for at være. Hverken titel, forside eller bagsidetekst efterlader meget andet end en følelse af, at det her er en halvdårlig amerikansk kærlighedsfilm. Og det hjælper ikke lige frem på det indtryk, når åbningskapitlet er en scene, hvor han, efter 15 år adskillelse, ser sin første store kærlighed køre væk med undergrundstoget, og de først får øje på hinanden, når toget er sat i gang. Come on! Men men men. Alt dette til trods var jeg opslugt af den lige fra start og en lørdag aften gik med de her godt og vel 300 sider. Det er længe siden, jeg har læst en bog i ét hug. Det var fedt.

Hvad handler den så om? Om kærlighed. Om Matt og Grace, der møder hinanden på universitetet, hvor deres venskab udvikler sig til kærlighed. Men Matt skal rejse, da han har fået praktikplads som fotograf hos National Geographic, en chance han ikke kan modstå, og da han kommer tilbage, er Grace væk. Indtil den dag i undergrunden. Og han forsøger at finde hende igen.

Vi er med både dengang og nu og synsvinklen skifter mellem Matt og Grace. En klassisk og effektivt greb, der gør, at kapitlerne læser sig selv. Og det er selvfølgelig ikke helt som de – eller vi – gik og troede.

En feelgood roman til enhver der elsker en god kærlighedshistorie.

Renée Carlino, Vi som elskede, People’s Press, oktober 2018, 338 sider.