// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bob Woodward: The Last of the President’s Men
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie, Samfund

Bob Woodward: The Last of the President’s Men

Skrevet af den 12. september 2018 – 07:32Ingen kommentarer

Bob Woodward er en af USA’s mest banebrydende journalister og forfattere. Ikke alene var han som journalist på Washington Post sammen med sin kollega Carl Bernstein, manden bag bogen ”All the President’s Men”, som også vandt ham den prestigefyldte Pullitzerpris. Han har også som bannerfører for de amerikanske Demokrater skrevet et hav af politiske bøger – primært om præsidenter, og flest Republikanere, hvor han zoomer ind og fokuserer på problemer og udfordringer i forhold til deres tid som præsidenter. Således handlede ”All the President’s Men” om Watergate-skandalen, der jo endte med at få afsat siddende præsident Richard Nixon.

Der er skrevet et hav af bøger om Watergate-skandalen, og hvis du som læser er ved at være træt af den konstante række af bøger og biografier om emnet, så forstår jeg det egentlig godt. Men Woodward er journalist. Og det betyder, at du egentlig ikke engang behøver være enig i hans præmisser for at nyde det, han skriver. Han er bare en grundlæggende god formidler af historier. Og det gælder i den grad også hans bog fra 2015 ”The Last of the President’s Men”.

”The Last of the President’s Men” er baseret på en lang række interviews med Alexander Butterfield, der under Richard Nixon’s tid som præsident, var højre hånd til H.R. ”Bob” Haldeman, Nixon’s stabschef. Og det var Butterfield, der under et forhør i forbindelse med Watergate-skandalen afslørede, at der var optagelser fra Det Hvide Hus’ ovale kontor – optagelser af alle møder, alle samtaler, der havde fundet sted, mens Nixon var præsident.

Bufferfield var en mand med en meget stor æresfølelse. Da han efter Nixons valgsejr kontaktede sin gamle ven fra University of California, Bob Haldeman, for et jobinterview, og han rejste fra sin post i Australien til Washington, var det egentlig hans tanke at tænke lidt fremad. Hans største ønske var at fortsætte som officer i Forsvaret, og han ville død og pine tilbage til Vietnam, fordi han mente, han som pilot og chef for en eskadron i Søværnet for alvor kunne gøre en forskel. Men da Haldeman så tilbød ham et job i administrationen, var han solgt.

Bogens helt store plus – og det, vi måske mangler i andre bøger – er de meget direkte beskrivelser af Nixon i skæve situationer. Eller måske ikke engang i skæve situationer. Bare situationer. Nixon var en vanvittig dygtig og skarp politiker. Men han manglede i den grad nogle evner på den personlige og sociale side. Det første rigtige møde med Butterfield er et herligt eksempel på den tåkrummende mangel på etikette, som også var en del af Nixons personlighed. Hans møde med en komiker, der blev brugt til at hjælpe med Nixons taler; hans helikoptertur tilbage fra Camp Davis med blandt andre en yngre og ganske smuk kvinde i ført lårkort – eksemplerne er mange.

Hovedhistorien er også meget interessant. Hvad var det, der fik Butterfield til at afsløre, at Nixon havde installeret optageudstyr i det ovale kontor? De optagelser var jo netop dem, der var med til endeligt at fælde præsidenten. Og så er det overordentligt interessant til slut i bogen at læse om, hvordan det siden afsløringen faktisk var vanskeligt for Butterfield at finde et arbejde. Det var velkendt, at han var manden bag afsløringen, og det var ikke velset blandt mange indflydelsesrige forretningsfolk.

En god og lærerig bog med masser af nyt perspektiv på en flosset præsidentperiode i amerikansk historie.

Bob Woodward, The Last of the President’s Men, Simon & Schuster, 2015, 291 sider

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.